Page 15 - Årsskrift 1957 fra Historisk Forening Værløse
P. 15
14 16
H voraf den Ild opkom Forvalter Gaarden med
Gud ved og er hans Dom. En Enkes Gaard derved
Jeg derom ikke dømmer og Huse som der lagde
det mig ej heller sømmer af Ilden blev ombragte.
men Ild er altid farlig Der var og Graad og Klage
thi omgaas med den varlig. udi de samme Dage.
15 17
For otte Aar jeg ved O! Du elendige By
at samme der var sket en Stenørk snart er lig
Gud Stormevind der sendte din Fjende var for mægtig
og Ild kom løs og brændte afførte dig det prægtig
I Kroen hvor de bagte gav dig en nøgen Dragt
og den i Aske lagte. og Sorrig til din pragt.
De sidste Vers slutter med en Opfordring til at være varlig med Ild. Den Skov-
lunde Skolemester, der hin mørke Vinterdag har set Ildskæret fra den brændende By,
og maaske selv været en Tur derovre, er blevet saa betaget af Ulykken, at han har
fundet Udløsning i denne Vise.
Selvom den ikke røber nogen større digterisk Evne, er Meningen jo god nok, og
rimeligvis har hans Vise fundet god Afsætning blandt Egnens Beboere, maaske der
endnu findes opbevaret et Eksemplar af den paa Egnen.
Soldaterbreve
Ved J. K. Skov
De historiske foreningers årbøger indeholder ofte breve fra soldater, der deltog i
krigen e 1848-50 og 1864.
Ved et lykkeligt tilfælde er Historisk Forening kommet i besiddelse af nogle gamle
slægtspapirer, og vi bringer i år 2 breve fra en soldat her fra sognet.
Christian Olsen er født 24. februar 1834 i Skovhaugen på Ryget, søn af Ole Car-
stensen og Karen Jensdatter. Flere nulevende her i sognet kendte ham særdeles godt,
og en søn af ham, Ole Mathias Olsen, overtog det gamle fødested, Skovhaugen, efter
omtalte Peder Andersen i Ig08.
Brevene, som gengives med hans oprindelige stavemåde og tegnsætning, skulle tale
for sig selv; men man kan ikke lade være at beundre den enkle og upåvirkede tanke-
gang, som Christian Olsen har haft.
