Page 130 - FuresøHistorien, bind 1
P. 130

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 81 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:58:37 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02








































                        Figur 89. Værløsefiblen eller Alugodfiblen set fra siden. Fiblen er af sølv og er en rosetfibel. Runeindskriften og
                        hagekorstet ses på nåleskeden. Runeindskriften er den første skriftlige kilde fra Furesøegnen.
                        Foto: Nationalmuseet

                        veringaffundogoplysningersamtengennem-  hørende si, en større sølvnål, to grønne glas-
                        søgning af området herunder nogle jordbun-  perler og skår af to mindre lerkar (figur 92).Ar-
                        ker. En årvågen og samvittighedsfuld arbejds-  bejderne på pladsen oplyste, at der desuden
                        mand havde heldigvis tilkaldt Nationalmu-  var fundet en bronzespand, der desværre var
                        seet, da rester af et skelet fra et menneske, en  bortkommet. De forskellige genstande, herun-
                        stor såkaldt rosetfibel af sølv og andre gen-  der den mindre sølvfibel blev dateret til om-
                        stande kom frem ved jordarbejdet.     kring år 230, dvs. fra begyndelsen af yngre ro-
                           Fundstedet er en lille nu delvis bortgravet  mersk jernalder, der strækker sig fra år 200 til
                        og for længst tilgroet sandbanke i det nordlige  år 400.
                        område af Flyvestationen, tæt ved vestsiden af  I nærheden af den første grav blev der fun-
                        den gamle landevej mellem Kirke Værløse og  det knoglerester og lerkar fra to andre lidt se-
                        Jonstrup og i nærheden af Hjorthøjgård, (figur  nere grave.
                        91). Netop her forløb i oldtiden egnens vigtig-  Grav 1. kan derfor opfattes som den cen-
                        ste nord-sydgående vejstrøg. Lokaliteten har i  trale begravelse på en gravplads fra yngre ro-
                        Nationalmuseets Sognebeskrivelse fået nr. SB  mersk jernalder.
                        34. I en dybde af cirka 1.5 m kunne man kon-
                        statere resterne af en øst–vest orienteret grav,  Alugodkvindens skelet
                        omgivet af marksten, 2–3 gange hovedstør-  Selv om sandjord ikke er særlig bevarende for
                        relse. Ud over skeletresterne reddede Natio-  knogler var de frembragte skeletdele ret velbe-
                        nalmuseet flere mere eller mindre beskadi-  varede, men skelettets placering i den øst-
                        gede genstande: Den nævnte rosetfibel samt  vestorienterede grav kendes ikke. Skeletde-
                        en mindre sølvfibula, en bronzeøse med en til-  lene omfattede foruden et ret velbevaret kra-

                        130
   125   126   127   128   129   130   131   132   133   134   135