Page 145 - Ubudne gæster
P. 145

en Sag om Prisaager, samt inspiceret mistænkelige Personers Færden. Befolknin­
            gen kan ved at henvende sig til Værløse Vagtværn faa Raad og Vejled ning i mangt
            og meget og altid Hjælp i en Nødsituation.
               Aase og Lynge fra Lille Værløse kan udmærket huske tiden med vagt værn:
               Da byen nu var uden politi, oprettedes et vagtværn. Byens mandlige borgere
            blev opfordret til at melde sig til patruljering, man blev delt op i hold, og vores

            fæd re fik hver deres rute, som de sammen med andre skulle afpatruljere om afte­
            nen for at forhindre eventuelle kriminelle elementer i at tro, at der nu var helt fri
            bane. Om den ordning virkede efter hensigten, ved vi ikke. Men den affødte nogle
            muntre – undertiden bizarre – beretninger under aftenkaffen. 10
               To af sagerne var så sensationelle, at de fik store overskrifter over to spalter i
            Frederiksborg Amts Avis i 1944, hhv. d. 2. og d. 7. november:

               14,000 Kr. røvet i Gaar paa Hareskov Station

                 Den 75­aarige kvindelige Stationsbestyrer og to Postbude holdt op af Revolver­
               mænd, der kom kørende i Bil

               Nyt Revolver-Røveri paa Slangerupbanen
                 2100 Kr. røvet paa Værløse Station, hvor Stationsforstanderen blev tvunget til
               at aabne Pengeskabet


               Avisen interviewede de involverede personer, og ved det første røveri fortal te
            stationsforstanderen, Else Marie Christensen, at det hele gik så hurtigt, at hun ikke
            nåede at blive nervøs:
               De lignede nu heller ikke Landevejsrøvere, siger Fru Christensen. Det var rig­
            tig nydelige Mennesker at se til, deres Optræden var høflig, og de gjorde et intel­
            ligent Indtryk. Den Røver, som tog sig af Postbudene, fik jeg ikke rigtig set efter i
            Sømmene, men den anden, som pegede paa mig med sin Revolver, fik jeg et Signa­
            lement af. Fru Christensen berettede om andre detaljer om røveriet, og så var det
            Kaj Øgaard Sørensens tur, for han var det ene af de to postbude. Han fortalte, at
            reservepost buddet hjalp til, fordi det var første november, og at de begge måtte stå
            med hænderne i vejret. Men han nåede at se, hvordan den anden røver så ud: Han
            var højere og kraftigere end den Røver, som holdt Fru Christensen op, og han var
            noget yngre. Han sagde intet under Kuppet, der aabenbart blev ledet af den mind­



                                                                                143
   140   141   142   143   144   145   146   147   148   149   150