Page 40 - Løskøbt fra krigsterror - Salva Guardia
P. 40
mægtig nok til at forhandle på fire vegardebrev var mere virkningsfuldt
sognes vegne og på sin side sørge for, end en salvegarde. Men 6n ting er sik-
at den lokale befolkning overholdt en ker: Den salvegardeordning, Ditlev
aft alt afgift s forpligtelse. From havde fået bragt i stand, var be-
tydeligt bedre end de andre sognes.
Det er den logiske forklaring pi, at
Ditlev Froms salvegardebreve var Dette peger på, at salvegardeordnin-
langt mere effektive end nabosogne- gen dækkede over forskellige grader
nes salvegarder. af beskyttelse. Den ordning, der var
betinget af en aftale om, at befolknin-
Tingbogen tegner absolut ikke et bil- gen skulle yde manedlige kontribut-
lede af en menneskekærlig mand, - ter, gav formentlig den højeste gradaf
snarere en vindskibelig mand, som bes§rttelse.
Svenskel«igene havde givet mere
vind i sejlene. Om der har været en Men andre faktorer spillede åbenbart
skjult dagsorden, kan ikke på nogen også ind: Bebyggelsens størrelse var
måde bevises, men det er højst tænke- helt klat en afgørende faktor og
ligt, at købet afsalvegardebreve både svensk indkvartering havde øj ensyn-
har været betinget af en aftale om ligt en negativ virkning.
kontributioner, og at disse skulle gæ1-
de et større område end Ditlev Froms
eget sogn. Det vil i alt fald forklare
Froms villighed til at lægge penge ud
for tre andre sogne.
Salvegardeordningens
betydning for Ølstykke herred
Ligesom på landsplan tegner der sig
ikke noget entydigt billede af, hvilken
betydning salvegardeordningen fik for
Ølstykke herred. For mens salvegar-
debrevene efter alt at dømme havde
en positiv effe}I, havde tilstedeværel-
sen af en salvegarde tilsyneladende
ingen betydning. En svenskfane, som blev erobret ved
Usikkerheden omkring udbredelsen af svenskernes mis lykkede landgang på
Amager.
ordningen og spørgsmålet om, hvor-
G engiv et fr a I I lus treret D anmarks H is tori e,
vidt der fulgte en salvegarde med et Københøvn 1888, s. 263.
salvegardebrev - eller vice versa -
gør det umuligt at vurdere, om et sal-
38