Page 7 - Otto fra Historisk Forening Værløse
P. 7
FORORD
Interviewgruppen under Værløseegnens Historiske Forening er fra tid til anden stødt på erindringer
om mennesker, hvis skæbne bød på nærvær og kolorit, alvor og lune – erindringer, der som oftest
bliver glemt, når lokalhistorien skrives. Derfor besluttede gruppen, at erindringerne om disse farverige
mennesker ikke skal glemmes.
Vi valgte fem personer ud fra følgende kriterier: De var stærke personligheder, som var kendt i
offentligheden. Deres livsforløb, opholdssteder og måden, de ernærede sig på, var alment kendt og
de var enlige. De havde det tilsyneladende godt med at skille sig ud fra mængden – mere eller mindre.
De affandt sig i hvert fald med det. De levede alle et nøjsomt liv uden store indkomster, 3 af de 5 ejede
deres grund, og ingen af dem lever mere.
I det følgende har undertegnede og flere andre nedskrevet erindringerne om Otto og de andre
landsbyoriginaler, som vi valgte at kalde dem. Små eller store oplevelser eller hændelser, der har
brændt sig fast i hukommelsen. Flere af dem boede eller kom ofte i Hareskovby, ”Hareskov Villaby”,
som den blev kaldt på Aksel Sandemoses tid i 1920´erne, hvor han i ”Socialdemokraten”, 1. maj 1927,
skrev om byens originaler:
”Denne Evne til i afgørende Øjeblikke at staa enige som en Mur er betegnende for de Folk, der
bebygger et Sted som Værløse Overdrev: Stejle og haarde Naturer, hvem Storbyen ikke har kunnet
optage i sig, og som alle i en eller anden Henseende er en Art Flygtninge: En By af Originaler.”
I følge Sandemose var (også) de nye tilflyttere originaler. Man var noget særligt ved at turde udfordre
sig selv, ved at bryde den hverdag og konformitet man hidtil havde levet i, og så søge det nye og
ukendte, for så at opbygge en ny fælles identitet og hverdag med ensartethed og uformelle regler og
5