Page 20 - Otto fra Historisk Forening Værløse
P. 20

Da moderen døde i 1932, var hans helbred stadig    frierfødder.  Gennem  ugebladet  Tempo  havde
           dårligt, men efter hans fars død i 1936, fik han   han truffet en pige i Skagen. Han rejste dertil og
           det godt. Men inden da? Otto klarede sig, som      blev  forlovet.  Forlovelsen  varede  knapt  en
           han nu bedst kunne.                                måned.
           Hans arbejdsliv begyndte for alvor, da han var     Og  han  fortsatte  livet  som  daglejer,  dels  i
           14 år. Han fik job på en gård nær hjemmet. Men     Nordsjælland, dels i Hornsherred, indtil han i
           grundet sygdom sluttede det efter et halvt år.     1956  endte  som  røgter  på  en  gård  i  Værløse
           Året efter kom han i gartnerlære i Herlev. Den     Kommune.  Her  blev  han  snart  en  kendt
           læreplads varede blot 3 dage. Gartneren skældte    skikkelse  i  bybilledet.  Selv  det  mindste  barn
           og smældte – fra 4 morgen til 10 aften. – Otto     vidste, at manden, der året rundt var klædt i en
           stak af, tog løsarbejde så her - så der, lugede    gammel frakke, røjsere og kasket, og som altid
           roer, gravede kartofler op og røgtede kreaturer.   medbragte en gammel budcykel, hed Otto.
           Årene gik.                                         Og snakken gik mellem egnens befolkning om
           Da  han  var  21  år,  købte  han  for  sine  surt  den sølle tilværelse, han fristede. Hans bolig var
           opsparede penge en gammel Ford, der for længst     et usselt lille karlekammer – hans sengeleje en

           var slidt op. Han asede og masede i måneder        briks med halm - og hans kammer blev ikke, selv
           med at reparere den, men fik den aldrig til at     i de koldeste vintre, opvarmet.
           køre. – Jo - vist har Otto haft bil.               Skammeligt.
                                                              Folkesnakken  gik,  og  medlidenheden  blom-
           Og årene kom, gik og svandt.                       strede.
           Da  faderen  døde,  arvede  Otto  hans  gamle      At Otto inderst inde var godt tilfreds med sin
           faldefærdige hus. Ottos helbred havde omsider      tilværelse, vidste kun ganske få i kommunen,
           vendt sig til det bedre, og nu blev der atter aset  for han afslog al hjælp, når den bød sig. Han
           og maset. Huset skulle sættes i stand. Men til     havde, hvad han behøvede til sig selv og sine
           sidst  opgav  han,  solgte  det  og  gik  så  på   mange  katte,  og  han  havde  penge  nok  til  sin







                                                          18
   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25