Page 57 - j-k-skov-kend-din-egn

læggelsen
forskønne
tomme Skygge.

ske Verden i prægtige

end mere synlig.

Midten af en jævnt skraanende
Tiæer, der saa skønt overskyggede

Lund havde man levnet iblandt Stubbene,
Lystgaarde udrydder
Den 20. August var jeg igen i Kirke Værløse,
Skov, og begge Dele trindt omkring i saadan

Jonstrups Høje i en Dal med Skov i nogen Afstand,
Naturen,
le Sø imellem denne og Kirke Værløse, hvis Beliggenhed
Overflod!
bort fra det Sted, hvor jeg stod som midt paa en Valplads.
strakte sig langs med en lille Aa hen mod Byen. (Bunds Å).
(Det drejer sig om Lille Sø, der lå, hvor nu Søgaarden ligger).
Omegn, som Moden har bragt i Ry, og hvor den københavn-
sonificerer den? En stakkels Thntalus, uden Vand og uden
for at gøre Øde-
pyntelige Gaarde, som nogle Familier uden for Bondestaden
mig kær. Den hører ikke til de Steder i Hovedstadens
Mile fra København, som ved et tidligere Besøg var blevet
Bakke ikke er ufordelagtig.
mit Øje. Der stod de nøgne, sørgelige Stubbe, og vanhellige-
Højen, og kun en lille
Da bad han mig se mig om, rundt om Højen og paa Højen
Alt var for et par Aar siden segnet under Øksen, selv de unge
- Død og Fordærvelse var det billede, der traadte frem for
de den Egn, som fordum en stolt Bøgeskov prydede, der
Men - sagde jeg til min Ven, der stod hos mig og udpegede
for at
den, og dræber Landlivet, for at prunke med dets
og en lil-
og Gaard hæver sig i en Fordybning; videre hen mod Syd
Denne Scene var ikke af dem, jeg ynder; og jeg skyndte mig
en Landsby tre
paa
mig al denne Herlighed - hvad er dog Deres By, naar vi per-
Den er slet og ret Landsby; (thi enkelte, mere
Hjerte).
gavnligt
'l
l!l
*t-æ§---F
en sjællandsk Landsby.
tArv'Oe r foR O/U F1O
narre ud af de prægtige Stadssale
i tarvelige

Landsby gaar jeg ud, hellere end fra en hovedstad.
Mennesker, som hos mig forskønner en sibirisk,langt
Bondehytter,
kan man ikke længe nok kalde mig en Pedant; jeg siger dog:
Vink om, hvor jeg er bedst Hjemme og friest bevæ-
"Dixi, et liberavi animam meam" (Jeg har talt og lettet mit
af Byens velsignede, kunstige Slaveri i den frie Natur, saa
Jeg ønsker, ingen vil undre over, at jeg i min Rejsefortælling
gaar ud fra en Landsby; thi jeg anser det selv for ikke ganske
Fald de mener, det kan fortjene, at man agter paa Begyndel-
ger mig, Naar man nu bagefter fortryder, at have ladet sig
bebor, fratager den ikke sit landlige Udseende) og som saa-
og
ikke den skulle love - godt om dette kunne holdes! - Fra en
Dette kan give enhver, som disse Blade falder i Hænderne, et
uden Betydning, og mine Læsere kunne gøre det samme, i
sen. Ringe er denne, og lover ikke meget, og mere ville jeg
mere
dan lider jeg den ret godt. Jeg vil ikke dølge, at jeg har fun-
det, hvad man ikke allevegne finder, gode, venlige, naturlige
w
?ir##
tutu@
e,f tu"fl