Page 51 - j-k-skov-kend-din-egn

btik.
lighed.

Carl Mortensen,

På mindestenen står:
Det var J. Beyerholm,
om Jonstrups
Måske havde sidstnævnte
hvorimod Hans Mortensens

den dybeste
narium, skriver i "Jonstruperindringer"
naturligt sketei andre fag. MenBeyerholm

Jeg staar som Værn ved den stille Sø
som var lærer i sang, skrivning
Minder, som ej mao dø.
Men tænker vi på Jonstrupsystemet i undervisningen,
Professor N.A. Larsen, der var uddannet på Jonstrup
tensen med en alvor, der kunne tale gennem tavshed
kød og blod, dem, der mest konsekvent førte systemet
om sin tid der:
erholm og Hans Mortensen nævnes som hovedpersoner.
men de var alle først og fremmest bærere af Jonstrupånden.
Hans Mortensen og Carl Mortensen.
strup, og i den tid, der her tænkes på, stod i deres fulde kraft.
og tegning,
Semi-
være lidt svingende og at sammenligne med en bugtet linie,
færd i så henseende var ganske
anden tugt og disciplin en den, der fulgte med hans person-
forhold mellem lærer og elev som fulgte dermed, så må Bey-
og et
ogHans Morten-
kom os ved disse fag ikke så bestemt ind på livet, som det
sen, der var dem, der i det daglige liv gav Jonstrup-ånden
rod i institutionen,
virkeligheden; Beyerholm med kraft og patos, Hans Mor-
Tilbage er at nævne de tre store, Guldalderens egentlige
Forstanderen var en magt i det fjerne, og holdt ikke af at øve
og det
repræsentanter, som i ca. 40 år samtidig var lærere på Jon-
ud i
Men da Beyerholms stemning og forhold til eleverne kunne
værelser
Folketinget
Landstinget.
Lovforslaget
repræsentant
statens overtagelse
på Jonstrup Seminarium.
misfornøjet med forholdene
om nedlæggelse
af Femmers
for Jonstrup-systemet,
i 1934. Socialdemokraterne
se overtagelsen af Femmers Seminarium,
af Jonstrup
ham, og ikke førte ligegyldige samtaler med dem.
sættes i forsvarlig stand. Undervisningsministeriet
anbefalede.
for, at staten skulle overtage det nye og veludstyrede
ket være alle gode kræfter, der satte ind før behandlingen
lærernes forhold til eleverne, idet en lærer udenfor undervis-
Det udvalg, som Rigsdagen havde nedsat, var ualmindelig
seminariet helt nedlagt, og staten skulle så i stedet købe Vor-
kommen bedre vurdere de svagheder, som der vitterlig var
mindst socialdemokraterne krav om, at seminariet skulle
konstant og Mortensen betragtes som den mest fuldkomne
Venstre
gen besluttede at lade Jonstrup bestå, stillede den - og ikke
Seminarium blev forelagt i
således som det var i
ningen ikke gav sig af med eleverne, med mindre de søgte
det ene eller det andet sted. Han kunne måske som nyan-
men gik stærkt ind
Møller, gjorde det ikke til nogen hjertesag, om seminariet lå
Vor-
dingborg Seminarium. Men Jonstrup blev dog reddet, tak-
i
I årene 1933 og -34 var der stærke kræfter i gang for at få
Seminarium og
var i en efter tidens forhold slet tilstand. Da Rigsda-
på Jonstrup, hvor lokaler og
og konservative afviste. De radikale overraskede ved at afvi-
dingborg Seminarium. Den daværende forstander, dr. Arne
havde da