Page 45 - j-k-skov-kend-din-egn

Branner.
overdrog
ægteskaber
92 personer.
Maskinværk.
te om møllen:
her oprettedes

Det er altid interessant
lfølge folketællingslisten
Maren Larsdatter, Johanne
skrift "Jonstrup Seminarium
Christen Pedersen.
Foruden Skolelærer-Seminariet
Den kendte historiker og sprogmand
Fabrikken havde til huse i Blaagaard
Branners far havde været meddirektør

kom i vanskeligheder og dets fabrik blev overtaget
Dugmanufaktur", der var gået over til aktieselskab,
minarium, Blaagaard Seminarium, hvorom senere.
bestod løjtnant Johannes
Leilighed, en anden Mærkværdighed: Et Klædevæveri,
samt folk, der tjente på møllen, nemlig Johan Petersen,
25. juni 1790 det første danske skolelærerse-
af staten.
Bran-
ner's familie af han kone Petrine Larsine Jacobine Bille-
ugifte, samt enken Ane Dorte Keyser og enkemand efter to
Olsdatter og Ole Nielsen, alle
schou og deres tre ugifte børn Juliane, Georg og Vilhelm,
i "Den kgl. danske
og Mølle", og vi skal her beret-
at see Mennesket beherske Materiens
den til klædefabrikant, løjtnant Johannes Jacob
Slot på Nørrebro, og
I og ved fabrikken bor der andre 23 familier, og alt i alt er det
Chr. Molbech udgav i
18ll en række rejseskildringer. Et afsnit heri har til over-
lod til at være i rask Gang og drives for største Delen ved
Liu, den skiulte Kraft, der overalt stræber efter Frihed, og
der
men det
har Jonstrup, efter Stedets
Hænder.
Øiemed.
Blaagaard
brikationen
Menneskehaand.
ment af København
Er end den mekaniske
i 1807.
Fabrikken nedlægges i 1817.
ver det døde Redskab Liv, og Letheden,

under kriserne i årene l80l - 14, hvorunder
Det ville føre for vidt at fortælle om bestandig
efter at staten i 1809 overtog hovedbygningen

fortsatte i de mindre bygninger på Jonstrup,
Seminarium ud, efter englændernes bombarde-
og flyttede
Konst uden Frihed og uden skabende
både familiefor-
Her er det eet eneste Vandhiul, som driver alle disse konstige
hvormed Mennesket
villigen paa mangehaande Maader lader sig lede til højere
virker gennem den, udgiør en synderlig Contrast til den uhy-
Kraft, saa er den dog ikke ganske betydningsløs; thi den gi-
pengemangel
Redskaber til at karte og spinde Uld, hvor smaae Børn nu
muer og statens penge gik tabt. Her skal blot nævnes, at fa-
hielpe til at udrette det, hvortil ellers udfordres flere Voksnes
re Kiempekraft, som vi finder anvendt ved nogle Værker af
Æffi