Page 21 - Birkedalshusene50
P. 21

1965 - 1974

                   I disse år flyttede de unge børnefamilier fra hovedstaden ud til lys og luft i forstæderne.
                   Lille Værløse blev eftertragtet som et naturskønt område med skove og søer. I 1960 var befolk-
                   ningstallet på ca. 7.500, men tilflytningen var stor og der var travlhed i byggeriet. Som et resultat
                   af dette blev Værløse kommune 29. marts 1963 godkendt til købstadskommunal styrelsesform. I
                   1965 blev befolkningstallet i hele kommunen opgjort til 11.198 og 2 store kommunale udstyk-
                   ninger blev solgt: Søndersø Park/Jomfrubakken og Nørreskov Park, som lå på jorden fra 3
                   bøndergårde. Og så var der den lille bebyggelse Birkedalshusene, som var eftertragtet – også pga.
                   prisen. Men meget skulle forandres, det var de store planers årti.



                   Fællesarealerne
                   I  Birkedalshusene  var  der  lige  fra
                   begyndelsen  ønsker  om  at  etablere  en
                   legeplads på et af fællesområderne. Men
                   legepladser  koster  jo  penge,  og  man
                   skulle  også  blive  enige  om,  hvad  der
                   skulle etableres. Da det blev foreslået, at
                   hver  parcel  skulle  betale  100  kr.  til  en
                   sandkasse  i  1968,  indløb  der  med  det
                   samme  en  protest.  Det  var  for  dyrt,  og
                   den ville jo ikke blive benyttet meget, da
                   børnene  jo  skulle  være  under  voksent
                   tilsyn.  Det  var  en  kvinde,  der  prote-
                   sterede, hvad der undrede nogle.
                   Hun  blev  dog  underkendt  på  general-
                   forsamlingen,  hvor  14  stemte  for  en
                   sandkasse  mod  11  nej-stemmer.  Da  det
                   nogenlunde samtidigt viste sig, at der var
                   et  overskud  på  byggeregnskabet  til
                   parcelforeningen  på  kr.  2.841,46  kr.,
                   blev  arbejdet  med  sandkassen  straks
                   igangsat.










                                                                  Beboerne  er  i  gang  med  at  lave  sandkasse
                                                                  på området tæt ved banelinjen. Private fotos





                                                                                                       19
   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26