Page 14 - Bavnen 2/2024 fra Historisk Forening Værløse
P. 14

14                                                        BAVNEN

                           En usædvanlig mursten

                                                                   Af Per Lotz
        De bedste fund gøres ofte i museernes magasiner. Dette kendte udsagn
        er måske nok noget overdrevet, men det er blevet bekræftet flere gange
        i løbet af de sidste fem år på Furesø Museers magasin på Vejgaarden i
        Stavnsholt. Her er gennemført en større fotoregistrering af over 2000
        oldsager og andre jordfund fra vores egn, og der er ofte dukket inter-
        essante eller særligt smukke fund frem fra hylderne. Nogle medlemmer
        af Historisk Forenings arkæologigruppe har stået for dette arbejde, og
        de har samtidigt nydt at have de mange fund i hænderne.
        En dag i 2022 dukkede en mursten frem fra en æske på Vejgaarden.
        Ikke det mest prangende fund, men det vakte dog nogen interesse, da
        der viste sig en indskrift på siden af stenen.



        Murstenen med den utydelige
        påskrift ses til højre. Det anta-
        ges, at stenens lysegule farve
        uden spor af branden skyldes, at
        den nedbrændte bygning har
        været pudset med kalkmørtel.
        Den gang brugte man endnu ikke
        cement i mørtelen. Derfor er
        stenen ikke misfarvet, som vi
        kender det fra nyere tids mure,                         Foto: P. Lotz.
        hvor gule mursten med tiden
        bliver temmelig mørke.



        t er uden tvivl Karl Nielsen, som har fundet eller modtaget murstenen,
        som måler 7 x 14 x 28 cm. På den står der: ”Jonstrup Klædefabrik, ned-
        brændt 1787”. Når vi slår op i Jens Skovs ”Kend din egn” på side 42
        eller i andre kilder, kan vi læse, at branden fandt sted i 1778, - men vi
        må tilgive Karl, at han har byttet om på to tal. - Bemærk i øvrigt på kor-
        tet, at der var bygget en teglovn tæt på de mange bygninger. Det er der-
        for sandsynligt, at vores mursten kommer fra denne ovn.
   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19