Page 14 - Bavnen 2023/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 14
14 BAVNEN
(……fortsat fra side 9)
proppet svesker ind i stedet
og tændt ovnen. Anden kom
endelig i ovnen ved den ret-
te (ændrede) temperatur ved
svigerindens ankomst.
Det kom også bag på hende,
at hendes drenge forventedes
at pynte juletræet. Jeg skulle
nok have spurgt i forvejen,
for det kom også helt bag på
drengene, der åbenbart syn-
tes, at det var et stort ansvar.
Naive mig, jeg troede, at det
ville være skægt for dem.
Og mens anden stegte for
fuldt blus, og alt tilbehøret
efterhånden blev sat over, blev juletræet pyntet på bedste beskub – min
mand måtte hjælpe med en stjerne og andet, for drengene kunne slet
ikke nå de øverste grene.
Endelig kom den forsinkede juleand på bordet, men juleappetitten var
ikke stor, for de fleste havde holdt sulten fra døren med frugt og godter,
og børnene længtes efterhånden meget stærkt efter gaverne, for at sige
det mildt.
Savarinen med frugtpynt og flødeskum blev der også kun stukket lidt til
– der var jo ingen mandelgave!
Og børnene skulle heller ikke have for meget – den var jo fyldt med
spiritus!
Og svigerfar spurgte, om der slet ikke var noget ris á la mande? Nej,
beklageligvis ikke.
Efter et par hurtige runder om det nødtørftigt pyntede juletræ, blev ga-
verne delt ud – svigerinden blev mild i betrækket, og julestemningen
begyndte at brede sig.
Og jeg have fået en lærestreg: Man skal passe meget på med at pille ved
traditioner – især juletraditioner.