Page 6 - Bavnen 2023/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 6
6 BAVNEN
Værløseegnens Historiske Forenings
forårstur 2023
En vandring i Bøndernes Hegn og omkring Hulsø
Søndag den 21. maj fra kl. 13 – 16
Mødested: Parkeringspladsen ved Frederiksborgvej og ved Bøndernes
Hegn og Halvvejshuset.
Fortællere: Medlemmer af foreningens Fortællergruppe.
Kaffepause: Man bedes selv medbringe kaffe og andet.
Rundturen vil blive indledt med en fortælling om Bøndernes Hegn og
traktørstedet, der lå ved indgangen til skoven. Vi går frem til vestenden
af Bagsværd sø, hvor der fortælles om områdets fiskedamsystemer.
Ligeledes fortælles der om det markante terræns dannelse i istiden. Vi
går langs begyndelsen af Hulsø og passerer en af fiskedammenes dæm-
ninger. Ved Hulsø hører vi mere om fiskedammene. Vi går langs nord-
siden af Hulsø og rundt om Kobberholmen. Her skal vi se og høre om
en ny ristet runesten, som står ved foden af Kobberholmen. Videre
fremme ser vi på andre dele af fiskedamssystemet. På den sidste del af
turen fortælles der om forskellige markante rillesten og om en sten, som
har ristninger, der kan være skåltegn fra bronzealderen. Undervejs
finder vi et godt sted at indtage vores drikkevarer. Vi skal vandre på
små skovstier og opleve den nyudsprungne skov.
Arrangementsudvalget