Page 15 - Bavnen 2023/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 15
BAVNEN 15
Som skolemand var han livet igennem optaget af undervisningen på
Færøerne, hvortil han udarbejdede undervisningsmateriale til skriftligt
færøsk. Religion havde hans særlige interesse. Sammen med en kollega
udgav han en dansk bibelhistorie i 3 dele, som blev en håndbog for læ-
rere.
Gamle elever husker ham som en autoritet, der også kunne slå sig løs og
lege med børnene på skolens skovture og juletræsfester. Han var ambi-
tiøs også på elevernes vegne. Dem, han syntes skulle i mellemskolen,
gav han ekstraundervisning. Og han var med ved optagelsesprøverne
hyppigst på Lyngby Statsskole, der lå nærmest.
Skolen voksede hurtigt i hans skoleledertid. Fra 46 ved begyndelsen til
80 i 1925, hvor den var blevet 3-klasset. I 1927 blev den første af de to
gamle bygninger på Poppel Allé over for den første skolebygning indvi-
et. En småbørnslærerinde blev ansat og flyttede ind i tjenesteboligen på
1. sal. Væksten fortsatte, skolen blev 4-klasset og i 1935 blev der ansat
endnu en lærer, Arne Gade, som blev gift med Skaalums yngste datter,
Gunvar, og som fik en lang karriere ved skolen som 2. lærer, 1. lærer og
skoleinspektør til sin afgang i 1981.
Hareskov Skoles nordre bygning på vestsiden af Poppel Allé. Arkitekt
Svend Møller. Indviet i december 1927. På 1. sal var der tjenestebolig
for den nyansatte forskolelærerinde. (Foto 2007)