Page 2 - Bavnen 2022/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 2
2 BAVNEN
Der venter os nogle meget svære tider
Af Anne-Marie Bach.
Jeg tror, at krigen i Ukraine vil vare længe og desværre ikke bliver den
eneste, som vi vil opleve vil få indflydelse på vores liv. Nu er verdens-
ordenen truet og samfundsøkonomisk bliver det også virkelig svært.
Nuvel, vi er i Skandinavien rykket tættere på hinanden, men også i de
europæiske lande anes et sammenhold. Og alligevel har hver nation sit at
slås med.
Det er efterhånden blevet tydeligt, at inflationen ikke er til at bremse. Der
har længe været prisstigninger på fødevarer, energi, brændstof, ja, kort
sagt på det hele, og priserne fortsætter desværre med at stige. Det er
forhold, der umiddelbart rammer de private husholdninger og industrien,
men på sigt også væksten i samfundet, der mindskes, og udbuddet af jobs
vil falde. Det er en ond spiral, som vi ikke herhjemme er herre over. I de
små hjem kan vi spare, og - håber jeg - opfinde måder at overkomme
krisen på, men mange år efter denne krise, vil der være en mistillid til at
samarbejde med visse lande og en tilbageholdenhed med at investere.
Situationen er her i 2022 meget alvorlig, for der bliver brugt vanvittigt
mange penge på militær oprustning i verden, ja, det er virkelig skræm-
mende at se, at der bliver brugt så mange penge på krig og ødelæggelse.
Vi har i Danmark indirekte ikke noget valg.
For mange europæiske lande er det ressourcer, som oprindeligt var tænkt
til egne befolkninger, forventeligt til nationens svageste eller dem med
mest behov. Nu drænes samfundsøkonomien og især velfærden, som vi
kender den i dag. Langsomt vil de lavindkomstgrupper, som allerede
kendes, blive endnu mere udsat. Eksempelvis vil den velfærd, som var
tænkt til at sikre en omsorg og pleje for de svageste, blive truet af den
svage samfundsøkonomi. Måske bliver det frivillige kræfter, som vil være
en sidste redning.
Det kan ikke siges nok, kulturen er vigtig, verdenshistorien og ikke mindst
din lokalhistorie er vigtig, fordi den bidrager til læring og forståelse af
den tid, der er nu, og den tid, der var engang.
Gennem historien kan vi lære rigtig meget om det samfund, vi lever i, og
det er også her, vi kan lære og forstå, hvordan samfundet er blevet, som
det er nu. Det er med til at give os håb, håb som vi har så meget brug for
i denne tid.