Page 17 - Bavnen 2021/4 Værløseegnens Historiske Forening

BAVNEN 17

En Julehistorie

Af Lars Friis, søn af Ib Friis

Min far var rigtigt glad for søde sager, og da han
samtidigt havde problemer med at sove om natten,
stod han tit op og indtog, hvad der var af søde
fortærbare ting i huset, mens han læste, nørklede med
papirklip og uroer, skrev små digte eller tegnede nye ideer. Min mor havde
ofte været utilfreds, da det gik ud over ting, hun havde planlagt anvendt
til forskelligt bagværk, desserter o. lign., og selvfølgelig fordi det var
usundt for ham.
Op til en jul, jeg tydeligt husker, blev min far beskyldt for at have spist
en hel pose Harlekinchokolader (dem med krymmel på), som skulle
bruges som pynt til konfekt. Utilfredsheden blev ikke mindre af, at posen
lå tilbage på køkkenbordet med en smule krymmel i og krymmel på hele
køkkenbordet. Min far benægtede på det kraftigste, at det var ham, men
beskyldningerne var så hårdnakkede og på grund af tidligere meritter så
sandsynlige, at han selv kom i tvivl, om det faktisk var ham.
Ca. 1 måned senere, hvor jeg skulle lægge lidt brænde i pejsen, som
praktisk lå under selve ildstedet, kom der et par Harlekinchokolader med
brændet ud. Da jeg så efter under pejsen, lå der bag brændet, en pæn lille
bunke pastiller, som en gesjæftig mus havde bragt til lageret under pejsen
i løbet af den aften/nat, min far var blevet beskyldt for miseren. Jeg
hentede hurtigt min far, som med konstateringen af hans uskyld højt
bedyrede, at han følte sig misforstået og ville have æresoprejsning. Min
mor måtte erkende, at skyldneren var en anden.
Grunden til at Harlekinchokoladerne ikke var blevet spist var, at min mor
umiddelbart efter julen opdagede, at der havde været mus i et overskab i
køkkenet. Her stod mel, sukker og lign. interessante ting for en mus, og
musen havde bidt huller i næsten alt spiseligt. Det viste sig, at den havde
gnavet et hul i bagpladen på skabet, så den kunne bevæge sig ind og ud
uden at blive opdaget. Musen blev fanget på fersk gerning, puttet i en
plastbeholder og lukket ud i skoven. Min far ville ikke slå den ihjel, da
han mente, at kreativitet på det niveau skulle belønnes, selvom han stadig
var lidt sur over, at han havde taget skylden for dens meritter.