Page 22 - Bavnen 2020/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 22
22 BAVNEN
Også bestyrelsen var enig i, at det måtte kunne forsvares at vente med at
aflyse til fredag, evt. torsdag aften.
Men så blev vi overhalet indenom af statsministerens lange
pressemøde onsdag aften kl. 19. Efter at have sundet mig lidt sendte jeg
kl. 22.14 denne mail til resten af bestyrelsen: ”Med statsministerens
pressemøde her til aften er der efter min mening ingen tvivl om, at vi må
udsætte både generalforsamlingen og søndagsarrangementet d. 29.3. Alle
havde åbenbart samme tanke, så der var omgående tilslutning.
Det betød, at jeg allerede torsdag kl. 8.21 kunne afsende dagens
første aflysningsmail til medlemmerne om udsættelse af generalfor-
samlingen. Imens indløb en mail fra Cathrine Kyø, leder af Furesø
Museer. Hun meddelte her, at alle museets arrangementer var aflyst fra
dags dato indtil 1. maj, og hun henstillede, at vi gjorde det samme. Jeg
svarede, at vores generalforsamling allerede var udsat, og at jeg lige ville
runde henstillingen om en lukning indtil 1. maj i bestyrelsen. Også denne
gang var der omgående tilslutning, og kl. 14.28 udsendtes dels med-
lemsbrev om lukning 12. marts-1. maj 2020 og dermed aflysning af
søndagsåbningen d. 29.3. og udsættelse af søndagsfortællingen om
skolefaget gymnastik/idræt til roligere tider, dels meddelelse om luk-
ningen på hjemmesiden og som dørplakat. Sidste punkt efter syv travle
timer ved pc’en var en snak med maj-arrangementets oplægsholder Per
Lotz om risikoen for en forlængelse af lukningsperioden.
Og så: Karantæne, masser af tid og uvished om, hvornår den gode
hverdag atter vender tilbage!