Page 2 - Bavnen 2020/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 2
2 BAVNEN
Corona bekymringer
Af Anne-Marie Bach
Måske er du meget bekymret. Hvad betyder Corona virussen for mig?
Bliver jeg syg? Hvordan undgår jeg smitte? Bekymringerne fylder hos os
alle, men især hos os i den særlige risikogruppe. Så det er klart, at vi bliver
bange og bekymrede. Selvom bekymringerne for Corona er naturlige og
reelle, og selvom virussen har store konsekvenser for vores liv, så må vi
spørge os selv, om det er brugbart, at vi spekulerer på det hele tiden: Vi
skal alle tage vores nødvendige forholdsregler i forhold til virussen. Men
når det er gjort, så bliver vi også nødt til at leve med en vis usikkerhed og
en masse ubesvarede spørgsmål. Derfor er det vigtigt, at vi aktivt tager
stilling til, hvor meget bekymringer om Corona skal fylde i vores liv -
gerne ved at tale med andre, måske endda om nye måder at tackle denne
type bekymringer på.
Vi vil gerne passe på hinanden og på dig, så bliv hjemme, hvis du er sløj.
Vi har fokus på trygheden ved vores arrangementer og aktiviteter. Derfor
bliver der taget højde for antal af deltagere, tilstrækkelig afstand mellem
deltagere og, at der er den rette fokus på hygiejne.
Det overordnede princip er, at du som medlem skal kunne føle dig tryg,
når du deltager i en aktivitet i foreningen. Du må aldrig føle dig presset,
og er du utryg, skal du blive hjemme. Det er helt i orden. Det gælder også,
hvis du er syg eller sløj. Er du eller har du pårørende i risikogruppen, må
du overveje, om du skal deltage.
Siden marts har det ikke været muligt at deltage i foreningens aktiviteter
og arrangementer, men nu genåbner foreningen for udvalgte udendørs
aktiviteter. Der overholder vi de retningslinjer, som er fastlagt på
baggrund af regeringens udmeldinger.
Vi opdaterer på hjemmesiden og i vort nyhedsbrev, når der er nye
meldinger fra myndighederne.
Vi vælger indtil videre at gøre det nødvendigt, at du forhåndstilmelder
dig, hvis du vil deltage i et indendørs arrangement, på den måde kan vi
passe godt på dig, holde styr på hygiejnen og give tilstrækkelig afstand
mellem deltagerne.
Glæd dig til at opleve en seminarrække om egnens kunstnere og som
vanligt være med på ture i naturen med gode fortællinger – vi vil fremover
gøre det lettere at deltage for dig, der har problemer med bevægeapparatet,
vi vil gøre os umage med at oplyse dig om turens varighed, hvor vi gør
stop og hvor vi holder en pause på vandringen for at fortælle.
Min opfordring til dig er at holde dig opdateret, og kontakt os, hvis du
vil tilmeldes nyhedsbrevet – eller har spørgsmål i øvrigt til arrangemen-
terne.
Du er altid velkommen til at ringe til foreningens sekretær tlf. 4498 3789 eller til
at benytte vores formular på https://vaerloesehistorie.dk/kontakter.html