Page 16 - Bavnen 2020/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 16
16 BAVNEN
Kend din egn-seminar 2020 for alle interesserede
Om de tre Værløsemalere, om tegner og illustrator Ib Friis og de
fortællinger han illustrerede samt en ” Lyrik- og forfatter aften” med sang
og musik og i den forbindelse om kunstnerlivet på Kulhus.
Værløseegnens Historiske Forening afholder her i efteråret 2020 det
Kend din egn-seminar, der blev aflyst i foråret. Deltagerne vil her blive
inddraget i en del af Furesøegnens spændende historie.
Bemærk venligst, at alle, som tilmeldte sig i foråret, stadig står først på
tilmeldingslisten!
Program
Onsdag 4. november kl. 19 i Satellitten i Værløse, hvor temaet er de tre
Værløsemalere, Hans Christian Martinus Knudsen, Rudolf Jacobsen og
Edvard Johannes Sarvig. En række malerier fra Furesø Museer og
privatsamlinger vil blive gennemgået. Gennemgangen skal belyse,
hvordan Værløsemalerne blev påvirket af samtidige malere, Værlø-
seskolens særkende og de tre maleres særkender. Malernes personhistorie
og tilhørsforhold til vores egn - og ikke mindst malernes betydning for
lokalhistorien - vil blive omtalt. En gennemgang ved Niels Bødker
Thomsen fra Historisk Forenings fortællergruppe.