Page 17 - Bavnen 2019/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 17
BAVNEN 17
Ideen var, at så meget som muligt skulle illustreres med ting. I skolestuen
med bænk og pult, pen og blæk, tittede en lille mus frem i hjørnet,
træskoene stod på gulvet og de fine anskuelsestavler hang på væggen.
Det gjaldt om at være kreativ, fortæller Eyvind, og vi måtte selv skaffe de
ting, der skulle bruges, fx gav én sin gamle trillebør, og Jørgen Seit,
museumsinspektøren, ofrede sine gummistøvler.
Allerede inden udstillingen var færdig, var pressen på benene og fortalte
om den kommende udstilling: ”Det bliver en flot udstilling” lød over-
skriften, hvor de 5, der skabte udstillingen ”Rejse mod lys og luft” blev
præsenteret.
Mens vi arbejdede derude, kom tidligere borgmester, Ernst Ellgaard,
derud. Han syntes godt om, hvad han så og kom én gang til – med en
kasse øl til os, fortæller Eyvind med et smil.
Åbningsdagen
Her ses et udsnit af den spændende udstilling i Rundetårn i
1997. Foto: Værløse Nyt.