Page 7 - Bavnen 2019/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 7
BAVNEN 7
Smedestræde i Kirke Værløse. Foto: Niels B. Thomsen.
Torsdag den 4. april kl. 19 ses vi igen i Satellitten til en detaljeret
gennemgang af landsbyen Kirke Værløse omkring år 1900. Ud fra
erindringsbeskrivelser og gamle postkort kommer vi rundt i landsbyen og
hører om smedene, kroen, skolen, købmænd, slagter med mere. Vi har
gennemfotograferet Kirke Værløse, så vi kan sammenligne med Kirke
Værløse i dag. Der vil dernæst blive fortalt om smeden Jens Larsen, der
omkring 1850 grundlagde Indre Mission. Som afslutning vil der blive
fortalt om oldtidshøjen Lånshøj og vandtårnet ved højen. Der er lagt op
til en varieret gennemgang ved Historisk Forenings fortællergruppe.
Tirsdag den 9. april kl. 19 er det så sidste seminaraften i Satellitten, hvor
emnet er mennesker og markante personer fra Kirke Værløse området.
Der vil blive fortalt om Jørgen Lundsteen-Jensens erindringer. Jørgen
Lundsteen-Jensen blev født i Kirke Værløse 1926. Herefter om urmager
Lars Larsen, der var en af Danmarks svæveflypionerer, om Kirke Værløse-
forfatteren Jørgen Værløse, der blev berømt og glemt, og endelig om
forfatteren Knud Hjortø og hans skolevej. Til sidst om Sandet og
menneskene på Sandet. En fortælleraften med Historisk Forenings
fortællergruppe.