Page 16 - Bavnen 2018/4 Værløseegnens Historiske Forening

16 BAVNEN

Den bortløbne ko

Ved Toke Lindegaard Knudsen

Dette er en historie, som fandt sted lige da Danmark blev besat.
Den blev fortalt mig via e-mail af min mors kusine Annemarie Brun.
Annemaries mor Else var søster til min morfar Espen. De havde to yngre
søstre, Inger og Thea. Historien nedenfor handler om Thea, som døde ung
under krigen. Jeg har redigeret historien en lille smule, men den er stort
set som den blev sendt til mig af Annemarie.
Thea blev betragtet som familiens kloge barn. Hun fik præli-
minæreksamen, cirka svarende til realeksamen, hvilket var usædvanligt
dengang, hvor arbejderbørn normalt forlod skolen, når de blev
konfirmeret. Hun arbejdede på kontor.
De havde en veninde Vera, som boede sammen med sin mor på et lille
husmandssted ved Værløse. Dengang lå der en flyvestation lige ved siden
af. Den 8. april 1940 kom lejrkommandanten til Vera og hendes mor og
sagde, at det ville være en god idé ikke at være hjemme om natten og den
tidlige morgen. (I parentes bemærket: Det synes jeg jo som historiker er
ret interessant, fordi det viser noget om, hvordan militæret forvaltede deres
forhåndskendskab til det tyske angreb.) Nå, men Vera og hendes mor tog
deres hestevogn og kørte ud i Hareskoven, hvor de sov om natten. Næste
morgen kom invasionen som bekendt, og da den ikke udløste kamp-
handlinger, vovede Vera og moderen sig efterhånden hjem. Nu var der
bare det, at de havde en ko, som gik frit. Den var gået ind på
flyvestationens område for at græsse, og den trængte nu snart til at blive
malket. Men flyvestationen var i mellemtiden selvfølgelig blevet besat af
tyskere.
Her kom den veluddannede Thea ind i billedet, for hun kunne i
modsætning til de andre tale tysk. Vera cyklede til Ballerup og klagede
sin nød, og med Thea som tolk og Else som moralsk støtte tog de i samlet
flok til flyvestationen og forklarede problemet med koen. En venlig tysk
soldat fulgte dem ind på området, hvor de fik fat i koen, og på den måde
blev problemet løst.

Kilde: ”Byhornet”, Ballerup Historiske Forening, som venligst har givet os lov til at
gengive beretningen.