Page 8 - Bavnen 2018/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 8
8 BAVNEN
Efter skolen kom Else ud at tjene. Hun arbejdede hos velhavende familier
på Strandvejen, nær ved Travbanen. En dag kom hendes forældre forbi
og ville hilse på hende. De var på vej til Travbanen for at tilbringe en
hyggelig søndag der. Da Elses herskab hørte, at hende forældre var på
besøg hos hende, lod de Else invitere forældrene ind til en middag sam-
men med dem. Og så fik Else besked på at dække bord til 2 mere. Det
er en erindring, der står skarpt i Elses hukommelse, for som hun sagde:
”Jeg var så stolt!”.
Else fik via venner job ved Flyvestationen i Jonstrup og boede den første
tid i en lejlighed på lejrområdet lige ved tårnet sammen med sønnen Ole,
der kom til verden i 1948. Omkring 1950 stod Bringehusene færdige, og
så blev det Elses og Oles hjem.
Else arbejdede i kostforplejningen på Flyvestationen i 24 år. Hun kunne
have fejret 25 års jubilæum, men trak sig et år før, fordi en yngre ansat
gerne ville beholde sit job og måske trængte mere til det.
Sideløbende med jobbet inde på Flyvestationen syede Else uniformer
hjemme, og her var Ole altid parat til at give en hånd med, når der skulle
trækkes elastik i gymnastikbukser.
Else meldte sig meget tidligt ind i foreningen, og hendes venskab med
Karl Nielsen mindes hun med største glæde. Karl kom ofte på besøg til et
godt måltid mad, og så gik snakken om oldtidsfund ellers til langt ud på
natten. Ofte nåede mælkemanden at komme forbi, inden det var tid til at
afslutte en hyggelig aften.
Else måtte som 97-årig opgive at bo i egen bolig og flyttede til Pleje-
hjemmet Ryetbo. Her kunne hun så i februar 2018 fejre sin 100 års fød-
selsdag.