Page 13 - Bavnen 2017/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 13

BAVNEN                                                             13


        som storgårdsejendomsmægler, hun ville ikke have noget med smågårde
        at gøre.
        Som menneske levede hun et stille og roligt liv - et enligt liv - blandede
        sig ikke med mange mennesker i byen, var vist kun på sludrefod med
        vores mor. Hun var vestjyde så det kunne høres. I vores hjem, kaldte vi
        hende À, hun omtalte sig selv med dette À i stedet for jeg: ”À kan nu
        bedst lide mad, der kan spises med ske.”
        Det var til stor morskab, når hun havde vasket sine underbukser, i den
        størrelse var det vist ikke trusser. Meget korpulent var hun og disse un-
        derbukser - laksefarvede, tykke med elastik i liv og bukseben - var telt-
        store.
        Vores far spurgte hende en dag: ”Hvor får du smurt og skiftet olie på din
        bil?”
        Frk. Lauersen havde en lille lysebrun Opel – Bitz, som hun havde haft i
        mange år – hun kørte faktisk nogle lange ture, og da vores far spurgte, så
        hun forbavset ud: ”Jamen, det vidste À ikke man skulle.”
        En dag kom hun meget oprevet over til os, hendes kat var krøbet op på
        loftet, der var ikke adgang til loftet, så hun fik mig til at kravle mellem
        isoleringen og tagstenene. Der var værelser på 1.-salen, jeg fik fat i kat-
        ten, fik 10 kroner, faktisk fint den gang. Hun var også med til min kon-
        firmation, og der fik jeg 5 kroner, så var rangordnen fastslået. Hendes
        kat blev syg, hun kørte til Dyrehospitalet i Lyngby med den og den blev
        “indlagt”. Et par dage efter ringede de fra Dyrehospitalet, katten var stuk-
        ket af, og de kunne ikke finde den; tre dage efter kom den selv tilbage til
        Værløse - lidt af en gåtur, for en kat.
        Jeg husker, at der foran hendes hus i haven var mange røde tulipaner, og
        hun kom hvert år med en stor buket til vores mor. Når hun kom på besøg,
        og hvis radioen spillede musik, bad hun straks om at få den slukket, hun
        kunne ikke døje musik, for hende var det spektakel.
        Jeg håber ikke, I synes fortællingen er for lang. Ha´ det. Dan


        Dan Schou skriver af og til historier fra sin barndom i Værløse. Bavnen
        har fået tilladelse til at gengive dem i deres originale form.
   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18