Page 6 - Bavnen 2016/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 6
6 BAVNEN
Østsjælland, har man ingen oplysninger om sådanne jagter. Kongehuset og
den kongelige jægermester kan heller ikke hjælpe med oplysninger!
Lokale beretninger
For en del år siden hørte jeg en ældre deltager på en af foreningens ture i
skoven fortælle om, hvordan han som dreng havde været klapper ved en kon-
gejagt i Nørreskoven med Frederik 9. Jeg kender desværre ikke manden og
har ikke mødt ham siden.
Fra den driftige skovløberkone Sophie Jensen, kaldet Sophie Fiskebæk, som
drev et traktørsted i det tidligere skovløberhus ved Fiskebæk, ved vi, at Chri-
stian 8. og kronprins Frederik, den senere Frederik den 7., gæstede traktørste-
det i forbindelse med kongejagter i Nørreskoven. Hendes tipoldebarn, Aase
Murmann Jensen, kan huske, at der var kongejagter i Nørreskoven. På Fu-
resø Museers hjemmeside fortæller hun, at drengene på Lille Værløse Skole
somme tider fik fri, så de kunne være klappere, når der var kongejagt. Det var
pigerne ret misundelige over, da de pænt måtte blive siddende på skolen og
lave regnestykker.
Jeg har spurgt Aase Murmann, om hun evt. kan huske, hvornår den slags
jagter sidst er blevet afholdt. Hun mener, at der blev afholdt kongejagter i Nør-
reskoven helt op i 50’erne, men husker ikke bestemte årstal.
Hvem ved mere?
Nu er spørgsmålet selvfølgelig, om der er medlemmer eller andre fra vores
område, som kan huske noget om disse jagter, herunder hvornår de sidst er
blevet afholdt? Kontakt gerne redaktionen, eller evt. undertegnede (mailad-
resse: olebkmail@gmail.com, telefon: 42 34 24 25).
Tilbage til svaret på mit spørgsmål til Naturstyrelsen vedr. nye regler. Styrel-
sens pressechef slår først og fremmest fast, at man ikke ønsker at indskrænke
Kongehusets rettigheder. Der er blot tale om, at man vil undersøge mulighe-
derne for at kunne udnytte de kongelige jagtområder, når Kongehuset ikke
selv benytter dem. For eksempel kunne skovene bruges til såkaldte nyjæger-
jagter, hvor Naturstyrelsens jægere videregiver gode råd og erfaringer til ny-
bagte jægere. Der er dog ikke sket noget nyt i sagen, først og fremmest fordi
halvdelen af den nuværende Naturstyrelse skal splittes op og den ene halvdel
flyttes til Jylland. Derfor vil der ifølge pressechefen næppe ske mere i sagen
før engang til efteråret.