Page 3 - Bavnen 2016/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 3
BAVNEN 3
En meget praktisk genstand
Af Morten Mortensen
Det hænder, at der på museumskontoret står en genstand, som ingen husker,
hvor kommer fra. Den har tilsyneladende været der altid og er med tiden ble-
vet en fast del af interiøret. Sådan en genstand faldt vi over for nylig under
almindelig oprydning på Mosegaarden.
Det var en nydelig træstok med en lidt besynderlig
”vippeanordning” lige under håndtaget (se foto),
som ingen af museets ansatte kendte til anven-
delsen af. Efter mange frugtesløse gætterier blev
det besluttet at spørge museets følgere på
Facebook. Et foto af stokken blev vedhæftet vores
spørgsmål til stokkens anvendelse, og det tog ikke
længe, før vi fik en plausibel – omend særpræget
– forklaring.
Der er tale om en såkaldt ”tissestok”, ofte annon-
ceret som gaven til manden over de 60, der gerne
vil have lidt mere længde på strålen. Den går også
under betegnelsen “pensioniststokken”. Ifølge tra-
ditionen giver man den til en mand på hans 60 års
fødselsdag, da ældre mænd kan få problemer med
at lade vandet i det fri uden at få våde bukseben.
Tissestokken kan både bruges som almindelig
stok og som urinafleder, og der følger et lille digt
med gaven:
“En ven i nøden:
Når håret bliver gråt
Og strålen bliver for kort
Da hjælper denne stok
Slå trekanten ud og læg lillebror deri
Så strålen længere vil bli.”