Page 2 - Bavnen 2016/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 2
2 BAVNEN
KOM MAJ DU SØDE MILDE
Maj du søde milde lyder altid skønt, især når man i skrivende stund befinder
sig i februar, der ofte kaldes den koldeste måned i årets løb. Det er måneden,
hvor mange danskere søger at komme væk fra hjemlandet til sol og varme til
et sted, hvor man ser de grønne farver dominere, selv om det kan være i spæde
træk. Andre bliver hjemme og hyller sig i varmt tøj, når man går udendørs,
eller tænder op i pejsen og luner sig med en god bog i hånden og et fyldt glas
inden for rækkevidde. De glemmer for en stund drømmen om maj du søde
milde, for den tid skal jo nok komme om ikke så længe.
Det er forår. Nu sættes der farver på alting, godt nok blandet med lidt blid for-
årsregn. Vi går i skoven for at glæde os over det blomstrende hav, hvis hvide
farve dækker skovbunden. Planterne haster med at gå i blomst, inden bøgen
lukker luftrummet over dem. Forsommeren breder sig, markerne skifter far-
ver, og den søde forårstid er snart en kendsgerning.
At leve i et område, hvor temperaturen er ens året rundt uden væsentlige æn-
dringer kan synes meget kedeligt og ensformigt i det lange træk, som fx inde i
Afrika, hvor Ækvator danner ring omkring kloden. Når man har prøvet at stå
på Ækvator, har man savnet den manglende skygge. Den har søgt ly under ens
fødder og lader solen bage på resten af kroppen.
Heldigvis kan vi ikke selv vælge. Vi kan glæde os over
den årstid, der netop nu og her er ved at omslutte os med
sine varme arme!
Derfor: Lad os nyde de forskellige årstider, der hver især
bringer nye situationer. Lad os nu vende ansigtet mod
himlen med et: ”Velkommen MAJ DU SØDE MIL-
DE”.
Denne klumme bliver den sidste fra min hånd, idet jeg
har valgt at træde tilbage som formand. I stedet vil jeg
byde velkommen til Anne-Marie Bach, som blev valgt Foreningens nye
til formand for foreningen på generalforsamlingen. Jeg formand, Anne-
håber, at du må få en lige så god og spændende tid som Marie Bach.
jeg selv – og med disse ord overlader jeg også klummen Foto: Ole Høy.
her til dig.
Flemming Holm-Larsen