Page 8 - Bavnen 2016/1 Værløseegnens Historiske Forening

8 BAVNEN

Om den gode Farumpræst og den slette kirkevej:

”Politievennen” no. 241. Løverdagen den 12te August 1820
(Et samfundskritisk ugeblad, der udkom i København 1798 – 1846)

To slette Kirke- eller Sogneveie paa Landet.
For nogle Dage siden gjorde Indsenderen en landlig Reise til Frederiksborg og Omegn.
Ved denne Leilighed kom han til at fornye gammelt Bekjendtskab med tvende slette
Kirke- eller Sogneveie, nemlig den fra Slagslunde til Ganløse og den fra Kr. Værløse til
Farum. Han fandt til sin store Forundring, at ingen af disse Veie var i de 5 á 6 aar, siden
han passerede dem, bleven istandsat, og at især den sidste var saa fuld af Huller og
Slag (dybe spor), at man endog ved høilys Dag hvert Øieblik stod i fare for at vælte.
Dette var nu midt om Sommeren, - hvor afskyelig, hvor næsten ufremkommelig maa
den ikke være ved Vintertid. Men hvad kan da være Aarsagen til, at en Vei, som Præ-
ster paa Embeds vegne hver Søndag maae og skal passere, er ofte saaledes, at han ikke
uden stor Fare kan passere den? Skal den maaske være et Symbol paa hiin aandelige
Wei til Livet, der ogsaa afmaales som besværlig og trang? Men denne er dog, saavidt
man veed, ikke saa fuld af Huller, hvoraf hiin fatale Kirkevei har saa stor Overflødig-
hed. Skal nu Præsten være den eneste, der maae belave sig paa at fortjene Martyr-
kronen ved at brække sin Hals paa en afskyelig Kirkevei. Han er sandelig en Mand,
der i en lang Række af Aar har levet og virket for det Gode; for sit Embeds Tarv og
sin Menigheds Opbyggelse, en Mand hvis Navn staar hæderligt blandt Fædrelandets
udmærkede Talere.
Oldingen Henrik Kampmann skal hver Helligdag han besøger sit Annex, saaledes
være udsat for at vælte; han maa bestige Vognen med den ikke ubegrundede Frygt
at ende som en lemlæstet Krøbling. Dette er dog virkelig saa oprørende, at det maa
vække stor Uvilje og Harme hos enhver, der ikke er ganske ligegyldig ved andre Men-
neskers og især Venners Skæbne.
Hvem det er, som har med hine Veie og deres Istandsættelse at bestille, veed Indsende-
ren ikke, men han anseer det for en vigtig Pligt for Vedkommende, s n a r e s t m u e l
i g t, at lade en saa afskyelig og længe forsømt Vei vorde forbedret. Dette erklærer han
herved offentligt og skal, om det forlanges, nærmere veedstaa og erklære det under sit
Navn.

Vi har i et tidligere nr. af BAVNEN kunnet læse om samme præsts vanskeligheder en del
år før med kirkevejen mellem Farum og Kr. Værløse, som han fik forbedret efter henven-
delser til amtsforvalteren. Måske har han med tiden opgivet at rette henvendelse om vejens
vedligeholdelse. Det var antageligt et problem, at vejstykket gennem Ganløse Ore hørte til
Ganløse sogn, dvs. sognefogeden i Ganløse skulle sørge for vedligeholdelsen af netop denne
del af vejen, der egentlig burde være en sag for sognefogeden i Værløse. Han havde blot det
korte stykke af vejen fra Oremosen til Kr. Værløse som sin lille del af præstens kirkevej.
Per Lotz