Page 2 - Bavnen 2016/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 2
2 BAVNEN
VINTERBILLEDER
Vi er midt i februar, vinterens højdepunkt. Børnene glæder sig, mens de jub-
lende kaster sig i sneen. Deres mor står stolt foran ovnens forsinkede kagebag,
og ind imellem smutter en lille brunkage forvildet ned i hendes mund. Far
beklager sig i stilhed, mens han skovler sne til alle sider, selv om det bare er,
for at man skal kunne komme til indgangsdøren. Han mumler i stilhed nogle
ord om årets voldsomme snemasser, der ligger alle vegne og kalder på at blive
fjernet.
Vi er midt i februar, solen skinner fra en skyfri himmel og sender forjættende
varme stråler mod jorden, der lystigt forbereder sig på, at alting snart begyn-
der at gro og gro. Der er ikke is på søen, og fiskene muntrer sig i de våde om-
givelser. Fuglene øver sig i at kvidre og solsortenes hanner imødeser spændte
et snarligt forår med smukke hunfugle.
Vi er midt i februar og læser nogle linjer, der kalder sig ”Vinter” og for mange
år siden er skrevet af William Shakespeare:
Når stormen går med suk og ve,
og hoste døver præstens ord,
når rødkælk sidder tavs i sne,
og næsen får sit rosenflor,
når stegte æbler syder sødt,
da tuder nattens ugle støt.
Tu-hu! Tu-hi, Tu-hu!
Et lystigt bud!
Vi er midt i februar og tænker nu med længsel på det forår, der snart kom-
mer, tænker på alle dyrene på markerne, på alle fuglene, der ivrigt baskende
i store flokke søger mod nord, mod os, tænker på solens varme, tænker på at
udfordre havets vand, tænker på så mange ting, der alle råber: forår, forår, det
er snart på tide.
Vi er midt i februar og vil sprede budskabet:
Rigtig godt nytår 2016
til alle medlemmerne i Værløseegnens Historiske Forening