Page 3 - Bavnen 2015/3 Værløseegnens Historiske Forening
P. 3
BAVNEN 3
Forsidebilledets historie.
Om det farlige vadested og den ihærdige præst i Farum
Af Per Lotz
I forhistorisk tid var åer og søer vigtige færdselsveje. Langt op i tiden har
man anvendt åerne til transport af varer. Siden middelalderen blev der bygget
vandmøller langs mange åer, ikke mindst ved Mølleåen, hvilket dog gjorde
transporten til vands temmelig besværlig. Mange steder var det også vanske-
ligt at krydse ådalene, selv om der fandtes vadesteder med udlagte grene og
risbunker med grus og sten imellem. Træbroer blev sat nogle steder, men tal-
rige samtidige beretninger fortæller os, at træbroer ofte var i dårlig stand og
farlige eller umulige at færdes på.
Vejen over Mølleåen ved Gedevasen fik dog ingen træbro, selv om vadestedet
havde ry for at være vanskeligt at passere. Men takket være præsten, Henrik
Kampmann i Farum (1779-1828), som samtidig var præst for Værløse sogn,
blev der i 1784 bygget en stenbro over Gedevasen. – Derom kan man læse i
”Witherløse” 2014 i artiklen om stenhuggeren fra Værløse.
Præsten havde klaget til amtmanden over den dårlige vej til Kr. Værløse, som
han skulle bruge flere gange om ugen. Kort efter broen var lavet, skrev han
til amtsforvalteren på Farumgaard om den dårlige vej gennem Ganløse Ore.
Præsten var respekteret, han var en mand, man lyttede til, og skovvejen blev
herefter udbygget og anlagt som sognevej.
Den 25. juni 1792 kørte pastor Kampmann til Kr. Værløse, da der skulle være
begravelse. Da han passerede Gedevasebroen, har han sikkert sendt en venlig
tanke til Martin Ulrich, der byggede broen, - det var netop stenhuggeren fra
Ll. Værløse, der skulle begraves dén dag.
Når vi passerer broen, så ser vi på vestsiden en rejst sten i græsset med et
Sammenføjning af sten med jernklam-
mer. Stenkisternes overliggere ville el-
lers skride fra hinanden, når der blev
kørt hen over dem gennem længere tid.
Derfor finder vi mange af de gamle bro-
sten med indhuggede huller ved den ene
ende. Billedets er fra en af Ulrichs sten-
kister i Grib Skov. Foto: P. Lotz.