Page 8 - Bavnen 2015/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 8

8                                                           BAVNEN


                            STEN I FURESØ KOMMUNE

        Et af foreningens medlemmer, Nick B. Svendsen, har udarbejdet et spæn-
        dende hæfte om sten i Furesø Kommune. Hæftet er baseret på en tidligere
        publikation fra 2006, hvor vi stadig var henholdsvis Værløse og Farum kom-
        muner, og den dækkede derfor kun Værløseområdet med 24 udvalgte sten.
        Denne publikation, som blev kaldt en folder, var et led i den daværende kom-
        munes kulturpolitik. Den var betalt af kommunen til gratis uddeling som en
        god inspiration til ”mange gode ture”.
                                            Nick har i det nye hæfte dækket hele
                                            Furesø Kommune. I skrivende stund
                                            er der endnu tvivl om udgivelsen. Der
                                            er derfor endnu ikke fastlagt en dato
                                            for  denne.  Vi  forventer  dog,  at  det
                                            hele falder på plads. Nick er geolog
                                            og har meget bredt interesseret sig for
                                            sten, som vi jo finder alle vegne - en-
                                            ten som naturlige sten eller bearbej-
                                            dede sten. Hæftet rummer sten lige
                                            fra  ledeblokkene,  som  ligger  rundt
                                            omkring og signalerer, hvorfra isen i
                                            istiden har transporteret dem til Dan-
                                            mark,  til  mere  moderne  skulpturer
                                            eller anden brug af de oldgamle sten
                                            - som fx den store sten, der stammer
                                            fra Østersøområdet og nu ligger ”til
                                            pynt” foran Værløse Biograf.
                                            Man har i utallige tilfælde anvendt de
        gamle sten som grundlag for mange ting. Det kan dreje sig om kirkebyggeri,
        runesten, kilometersten, oldtidsminder som langdyssen i Nørreskov ved Fi-
        skebæk, eller fx mindesten for 7 druknede spejdere ved Furesøen. Sådan kan
        man bare blive ved.
        Nicks hæfte er en flot guide til kommunens kulturminder af sten.


                                                        Flemming Holm-Larsen
   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13