Page 15 - Bavnen 2015/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 15

BAVNEN                                                             15

                             Værløse for 50 år siden

                                                            Af Margit Schaleck

        •  I januar flytter plasticfabrikken ”Pharmaplast A/S” med 125 ansatte
            til Værløse i en 3000 m2 stor nyopført industribygning.
        •  Kommunens budget for 1965 omfatter en post på 850.000 kr., der
            skal bruges til indkøb af jord.
        •  Kommunalbestyrelsen vedtager at nedlægge folkebadeanstalten på Lille
           Værløse skole.
        •   Der er rejsegilde på sidste etape af byggeriet ved Læssevej, et stort
            supermarked. Som noget nyt ved et rejsegilde er inviteret
            repræsentanter fra kvindeorganisationerne.
        •   Værløse kommune udbyder 75 villaparceller til salg i udstykningen
            Jomfrubakken og Søndersø Park. Priserne er fra 45.000 kr. til 65.000 kr.
            pr. parcel inkl. vejanlæg, men ekskl. kloakering.
        •   Københavns kommune sælger det gamle vandværk i skovkanten ved
            Ballerupvej til Statsskovvæsenet, der lejer det ud til vægtfabrikken
            ANRA. Vægtfabrikken hyrer hjemmeværnet til at sprænge den 48 m
            høje skorsten. Alt går godt.









                                                       Det gamle vandværk ved
                                                       Ballerupvej.
                                                       Det blev revet ned i 1978.
                                                           Foto: Furesø Arkiver









        Kilde: ”50 år med De Konservative i Værløse” af Ernst Ellgaard og Margit
        Schaleck.
   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20