Page 4 - Bavnen 2015/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 4
4 BAVNEN
Efter generalforsamlingen 28. marts
holder Morten Mortensen foredraget:
Min egen historie – om at skrive erindringer
Mosegaardens museumsinspektør, Morten Mortensen, vil fortælle om erindringer
som historieskrivning, og om hvordan man selv kan komme i gang.
Går man en tur på biblioteket eller snuser rundt i en
boghandel, vil man opdage, at selvbiografier, erindrin-
ger og memoirer fylder rigtig meget på hylderne. Den
overvejende del af disse bøger er skrevet af kendte og
centrale mennesker indenfor politik, kunst, litteratur og
sport, og inden for de sidste år med en stigende andel
af såkaldte kendisser. Erindringslitteratur er populært
læsestof, som forlagene har fået øjnene op for. Men
erindringer er ikke en moderne trend, langt tilbage i
tiden har samfundets spidser, når de trådte tilbage fra
et aktivt arbejdsliv, i deres otium nedskrevet deres
erindringer. Disse erindringer har som regel været en
opremsning af bedrifter opnået i arbejdslivet.
En mangfoldighed af erindringer
Nu til dags er mangfoldigheden af erindringer og erindringsskrivere enorm. På TV
og radio bliver mennesker interviewet om deres livsbane, og der udgives fx bøger
udelukkende med barndomserindringer. Mennesker fra næsten alle samfundslag
og miljøer skriver deres erindringer med et ønske om at dele deres livserfaringer
med omverdenen. Det behøver ikke at være for den store offentlighed, ligeså ofte er
målgruppen den nære familie: at bringe familiens historie videre til de kommende
generationer.
Når den store historie møder den lille historie
Med god grund ønsker mange mennesker at skrive deres egen historie, for det er i
mødet mellem den store historie og den lille historie, at vi som mennesker forstår
os selv. Museumsinspektør Morten Mortensen vil derfor også fortælle om, hvordan
man kan komme i gang med at skrive sin egen historie.