Page 17 - Bavnen 2015/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 17
BAVNEN 17
Konkurrence om nyt logo for foreningen
Bestyrelsen for Værløseegnens Historiske Forening ønsker et nyt logo for
foreningen. Det nuværende logo svarer til situationen inden kommunesam-
menlægningen. Før denne tid drev foreningen både et museum og et arkiv,
og det var derfor naturligt, at der i foreningens logo indgik en udstillet muse-
umsgenstand. I dag er det foreningens primære mål og berettigelse at udbrede
kendskabet til vor egns historie. Derfor ønsker vi et nyt logo, der signalerer
vores egentlige situation.
Bestyrelsen opfordrer derfor vore medlemmer og alle interesserede til at kom-
me med forslag til et nyt logo. Et professionelt firma vil herefter få til opgave
at færdiggøre logoet.
Logoet skal på markant måde indeholde ordene ”Kend din egn” og skal in-
deholde foreningens fulde navn, Værløseegnens Historiske Forening. Logoet
bør have en historisk relevans, fx med en genstand, et monument, bygning
eller lignende med en klar forbindelse til egnens fortid og historie. Logoet
skal være enkelt og være i sort-hvid eller i farver. Forslagene til logoet skal
skitseres og beskrives, så det kan danne grundlag for en bedømmelse og en
videre bearbejdning.
Præmien ud over hæder og ære er kr. 2.000 samt de to bøger om Furesøhi-
storien. Alle forslag afleveres eller fremsendes til Værløseegnens Historiske
Forening, Skovgårds Allé 37, 3500 Værløse, i en lukket kuvert mærket ”Lo-
gokonkurrence”, så de er modtaget senest mandag den 16. marts 2015. Ku-
verten skal indeholde oplysninger om forslagsgiverens navn, telefonnummer
og adresse, gerne mailadresse.
Resultatet af bestyrelsens bedømmelse vil blive bekendtgjort ved foreningens
kommende generalforsamling, den 28. marts 2015.
Herefter vil et professionelt firma arbejde videre med skitseforslaget. Forenin-
gen betinger sig ret til at medtage gode ideer fra andre forslag i det endelige
logo.
Bestyrelsen