Page 4 - Bavnen 2013/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 4

4                                                           BAVNEN



          Bente Lerches erindringsglimt fra efterkrigstiden i
                                   Kirke Værløse


                                                             Ved Annette Winkel

          Bente har forsøgt at gennemtænke,  Faderen  var  også,  da  krigen  var
          hvad  hun  kan  erindre  fra  et  par  slut, tiltrukket af det frie liv i Vær-
          lange somre i årene efter krigen i  løse i stedet for livet i den lille lej-
          Kirke Værløse. Der er ikke meget  lighed på Frederiksberg. Han havde
          hun kan berette. Det er kun glimt.   med hjælp fra nogle venner skaffet
                                              et  sted,  hvor  de  kunne  bo  billigt.
          Bentes far tog frem og tilbage på  Bente ved ikke hvordan, men hun
          sin  motorcykel  til  Kirke  Værløse  var glad for at slippe for frygten for
          under 2. Verdenskrig. Bente fortæl-  modstandsfolkene.
          ler: I dag tror jeg, at min far har
          haft nogen kontakt til flyvepladsen  Min far ville gerne tilbage til Vær-
          i Værløse, da tyskerne var der un-  løse.  Han  får  en  vognmand  til  at
          der krigen. Han har talt tysk/dansk  hente  os  en  sommerdag  med  sol-
          med dem. Han var god til tysk. Må-  skin. Vi er en familie med far, mor
          ske har han oversat, eller han har  og tre børn, hvor jeg er den ældste.
          måske  været  praktisk  hjælper  på  Vi  bliver  placeret  oppe  på  ladet,
          flyvepladsen. Altså ikke noget han  ovenpå dyner og andre af de for-
          kunne hænges op på senere.          nødenheder, vi skal have med. Der
          Jeg husker i 1945 efter krigen var  sidder  vi  til  åbent  skue  og  kører
          slut,  hvor  modstandsfolk  invade-  væk fra København og ud til mar-
          rede mit område på Frederiksberg.  ker, moser og køer i Værløse. Det
          Det var stærke mænd med armbind  var så skøn en tur, husker jeg.
          på,  der  hentede  danske  mænd  ud
          og førte dem til afhøring. Det var  Og  erindringsglimt  fra  somrene  i
          meget  skræmmende  for  børn  at  Kirke Værløse:
          overvære.  Da  jeg  fornemmede  et  Vi kom til et gammelt hus med træ-
          eller andet omkring min far, så gik  terrasse  foran  på  Lejrvej  i  Kirke
          jeg i panik, fordi de nok ville hente  Værløse. Det lå helt op til trådheg-
          min far, hvad de ikke gjorde. Hvad  net ved indhegningen af flyveplad-
          ved et barn på 8 år?                sen.  Jeg  husker,  der  stod  mindre
   1   2   3   4   5   6   7   8   9