Page 3 - Bavnen 2013/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 3

BAVNEN                                                              3


                       Foredrag om undervandsarkæologi
                         med dykkerudstyr og helikopter
                          onsdag den 10. april 2013 kl.19.30


          Per Lotz, som er pens. tandlæge, har boet i Værløse siden 1968 og har skrevet
          en del artikler om sine arkæologiske fund. Sammen med sin kone, Bente, har
          han lavet flere udstillinger om stenalderfund fra havbunden.
          For over 50 år siden fandt Per Lotz en stenalderboplads på bunden af Storebælt
          nær ved Skælskør. Et par sjældne fund omkring 1990 satte gang i samarbejdet
          med arkæologer og museer. I de seneste år er der lavet undersøgelser og ud-
          gravninger af Vikingeskibsmuseets marinarkæologer, og et par gange har Per
          Lotz været med til disse spændende undersøgelser. Der vil i foredraget blive
          fortalt om og vist billeder - også undervandsoptagelser - af de mange fund og
          oplevelser på havbunden.Per Lotz’ store interesse for arkæologi, under som
          over vand, blev også plejet under et års ophold i Grønland. Her blev det til
          lange ture til fods og med båd for at finde eskimobopladser og nordbogårde.
          Fundene blev fotograferet af Per Lotz selv fra en marinehelikopter. Det gav
          materiale til en rapport med beskrivelse af mere end 20 bopladser i fjordene
          omkring Flådestation Grønnedal i Sydgrønland.

          Vi mødes i Værløse kirke, Grundtvigsalen, og der vil være mulighed for
                                     at købe øl/vand.
   1   2   3   4   5   6   7   8