Page 10 - Bavnen 2012/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 10
10 BAVNEN
Nissekost
Tekst og papirklip af Ettie Wrangel
Et gammelt ord siger, at nisser – oprindeligt hører de hjemme under skovens
træer – skaber velstand og overflod i de huse, de slår sig ned i.
Der er også et gammelt ord, som siger, at de små fyre skal have løn for årets
arbejde i hus og stald om julen. Men det er en stor misforståelse at tro, at
nissefolket spiser risengrød. Her i landet spiser nisserne boghvedegrød med
smørklat – dertil nymalket mælk.
Svenske nisser spiser mælkegrød med honning. De kræver desuden at smage
alt, hvad der serveres af mad i huset juleaften. Enkelte steder i Mellemsverige
står menuen dog menuen dog på nymalket mælk, tobak og brændevin. (Sikke
noget!)
I Norge spiser nisserne vælling eller grød + kage og øl.
I Slesvig blot vælling. I Pommern blot mælk. Ligeså i Schweiz – men daglig.
Visse steder dog most eller vin – andre steder mælk, smør og honning om
julen.
I det franske Schweiz tyk fløde i en kop. I Bretagne boghvedepandekager bagt
i smør + nymalket mælk. I Nordengland hvidt brød og fløde. I Skotland en
skål mælk. Og i Yorkshire småkager med honning og en skål fløde.
Overalt bliver nissen (husvætten) vred, bliver han ikke ordentligt beværtet.
I Nordland går det ud over køerne, som han dier. I Skåne er det rent galt.
Kvæget brøler, hestene slås og ild ryger ud af skorstenen. Og i det franske
Schweiz styrter han kvæget, der græsser på sæteren, i afgrunden.
Glædelig jul til alle – Ettie.
Litteraturhenvisning: Nissens historie, H. P. Feilberg samt Foreningen
Danmarks Folkeminder, 1979.