Page 10 - Bavnen 2012/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 10

10                                                          BAVNEN

                  Det første danske høvdingesamfund


             - En fortsættelse af beretningen: ”Danske dysser er stenalder-
        høvdingenes grave”
                                          Klaus Ebbesen, koncernchef, dr. phil.


          De samfundsændringer, som førte til “Det første, danske høvdingesam-
        fund” er en direkte følge af landbrugets komme kort efter år 4.000 f.v.t.
          De nye erhverv krævede, at flere virkede sammen, og man fik en fastere
        organisation. Tiderne for såning og høst skulle passes. Der skulle efter
        vinteren være korn nok til udsæd. Det gik ikke an at leve fra den ene dag
        til den anden som i den foregående jægerstenalder. Man måtte så småt
        specialisere sig. Nogle skulle passe svinene og okserne. Andre tog sig af
        at lave lerkar. Det var nok nogle af kvinderne. Derimod var det mandear-
        bejde at skaffe flint og lave redskaber. I fællesskab byggede man huse,
        hegnede markerne og bjærgede høsten, når tid var.
          I løbet af bondestenalderens første århundreder får nogle personer mere
        magt end andre. De havde magt til at lede og fordele arbejdet inden for
        stammen. De kunne disponere over det fælles produktionsoverskud på
        stammens  vegne.  Skulle  der  forhandles  med  fremmede  nabostammer
        eller skaffes ting udefra, var det også dem. Vigtigst af alt var dog, at disse
        mænd, som ligger begravet i stendysserne, forestod kulten og fortolkede
        traditionen. Forbindelsen med det overnaturlige gav dem en særlig ind-
        flydelse og status. De blev stenalderhøvdinge.
          Stendysserne blev bygget som gravsted for de nye stenalderhøvdinge
        og deres familier.
          Stendysserne består af en aflang eller rund høj, hvori findes ét eller flere
        gravkamre. Langhøjene eller langdysserne er med 75 % de mest almin-
        delige. Rundhøje er derimod hyppigst på Djursland og i de deroverfor
        liggende egne af Sjælland.  Den ”typiske” danske runddysse er således
        i høj grad et lokalfænomen for Djursland og Nordvestsjælland. Rund-
        højene er oftest ca. 10 m i diameter og 1-1½m høje. Højen på en gennem-
        snitlig langdysse er ca. 40 m lang, 10 m bred og 2 m høj. De længste
        danske langdysser er ca. 160 m lange. Alle højene har ved højfoden en
        randstenskæde af indtil 3 m høje randsten.
   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15