Page 4 - Bavnen 2012/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 4

4                                                           BAVNEN

          De arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Metro

                                    Cityringen

                                                       Af Camilla Haarby Hansen

          Københavns Museum udfører i disse år arkæologiske udgravninger i forbindelse
        med anlæggelsen af Metro Cityringen. Undersøgelserne ved Assistens Kirkegård
        og Kongens Nytorv er tæt på færdiggjorte, på Rådhuspladsen er man halvvejs i ud-
        gravningen og de egentlige udgravninger ved Gammel Strand forventes påbegyndt
        i sommeren 2012.
          De fund og strukturer, der allerede nu er fremkommet på Kongens Ny-torv og Råd-
        huspladsen bidrager i høj grad til vor viden om Københavns historie i middelalderen
        og renæssancen. De to udgravninger ligger lige der, hvor byens henholdsvis østlige
        og vestlige afgrænsning befandt sig i høj- og senmiddelalderen, og resultaterne af
        udgravningerne kan derfor hjælpe med at belyse de hændelser, der fandt sted umid-
        delbart indenfor og udenfor byen ved det daværende Østerport og Vesterport.
          På Kongens Nytorv fremkom portbygningen fra middelalderens Østerport samt
        dele af voldgraven, der udgjorde byens grænse mod øst. Dertil nogle træplanker,
        der måske er identiske med ”Byens planker”, som kendes fra skriftlige kilder fra
        den tidlige middelalder. Langs med Lille Kongensgade udgravedes et system af
        grøfter, der var fyldt med organisk materiale – grøfterne stammer sandsynligvis fra
        den tidlige middelalder og kan have udgjort afgrænsningen af en bebyggelse på det
        område, hvor Magasin ligger i dag.
          På Rådhuspladsen undersøges dele af befæstningshistorien fra 1200-tallet og frem
        til midten af 1800-tallet – voldgrave og byporte (Vesterport) er set i hele tre faser.
        En hidtil ukendt kirkegård fra 1100-tallet er dukket op på den vestlige del af Råd-
        huspladsen og dele af vejen ind til byen er registreret sammen med spor af omfat-
        tende håndværksaktiviteter i et område, der antageligvis lå udenfor byen i middel-
        alderen.
        I forbindelse med Metro Cityring-undersøgelserne arbejder Københavns Museum
        med tre overordnede temaer: Københavns urbanisering, livet i byen og indbyg-
        gernes levevilkår i København gennem tiden. Med udgravningerne har vi mulighed
        for at få besvaret mange store og mindre spørgsmål om Københavns og køben-
        havnernes historie fra middelalderen og frem – men fundene fra udgravningerne
        giver også anledning til en masse nye spørgsmål og mange nye historier.

        Kom og hør Camilla Haarby Hansens interessante foredrag lige efter gen-
        eralforsamlingen d. 24. marts 2012. Alle er velkomne!
                                                                    Bestyrelsen
   1   2   3   4   5   6   7   8   9