Page 12 - Bavnen 2012/1 Værløseegnens Historiske Forening

12 BAVNEN

Danske dysser er stenalderhøvdingenes grave

Af Klaus Ebbesen, koncernchef, dr. phil.

Stendysserne er nationale symboler. På billeder, pengesedler, frimær-
ker, turistreklamer, vittighedstegninger og i TV-spot ser man de ca 5.500
år gamle stenaldergrave som symbol på noget typisk dansk. Sådan har
det været siden nationalromantikkens dage i 1800-tallet. Derimod er det
først for nyligt, at vi har opdaget, at stendysserne er bygget som grave for
magtfulde stenalderhøvdinge, som levede for ca 5.500 år siden.
Der er mange stendysser i Danmark. Ialt ca. 2.300 dysser kan stadig
ses i landskabet. Men endnu flere er i tidens løb blevet ødelagt af stenal-
derbøndernes stensøgende efterkommere. De store sten i stendysserne er
gennem århundrederne blevet genbrugt til kirker, borge, veje, jernbaner
og andre anlægsarbejder.
Det er beregnet, at der i sin tid blev bygget ca. 20-25.000 stendysser i
det område, som i dag er Danmark. Men hvad der måske er endnu mere
overraskende: Alle stendysserne er blevet bygget i løbet af kun et par
hundrede år. Det afsløres både af de dødes gravgaver og de såkaldte kul-
stof 14-dateringer. Med en byggeperiode på kun ca. 300 år bliver det til
opførelsen af ca. 8.300 stendysser om året, eller ca. 1½ færdiggjort sten-
dysse om ugen! Året rundt og hver uge gennem ca. 300 år.
Som bekendt tillader vort klima ikke, at man bygger stendysser hele året
rundt. I vintermånederne stoppes anlægsarbejdet sædvanligvis af frost
og sne. I sæsonen er derfor snarere blevet færdiggjort en stendysse hver
anden dag. Så der er tale om en bygningsmæssig kraftpræstation simpelt
hen uden sidestykke i vort lands historie.
Og vel af mærke gennemført på et tidspunkt, som ligger godt 1000 år før
egypterne startede på pyramiderne!
Ligesom pyramiderne er stendysserne kun bygget til et mindretal af
befolkningen. Det er stenalderhøvdingenes monumentale gravminder.
Som sådan vidner de om et stærkt organiseret samfund, hvor nogle mænd
havde tilranet sig magten indenfor de lokale stammeområder.

Beretningen fortsættes i næste nr. af Bavnen.