Page 12 - Bavnen 2012/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 12

12                                                          BAVNEN

            Danske dysser er stenalderhøvdingenes grave


                                       Af Klaus Ebbesen, koncernchef, dr. phil.


          Stendysserne er nationale symboler. På billeder, pengesedler, frimær-
        ker, turistreklamer, vittighedstegninger og i TV-spot ser man de ca 5.500
        år gamle stenaldergrave som symbol på noget typisk dansk. Sådan har
        det været siden nationalromantikkens dage i 1800-tallet. Derimod er det
        først for nyligt, at vi har opdaget, at stendysserne er bygget som grave for
        magtfulde stenalderhøvdinge, som levede for ca 5.500 år siden.
           Der er mange stendysser i Danmark. Ialt ca. 2.300 dysser kan stadig
        ses i landskabet. Men endnu flere er i tidens løb blevet ødelagt af stenal-
        derbøndernes stensøgende efterkommere. De store sten i stendysserne er
        gennem århundrederne blevet genbrugt til kirker, borge, veje, jernbaner
        og andre anlægsarbejder.
          Det er beregnet, at der i sin tid blev bygget ca. 20-25.000 stendysser i
        det område, som i dag er Danmark. Men hvad der måske er endnu mere
        overraskende: Alle stendysserne er blevet bygget i løbet af kun et par
        hundrede år. Det afsløres både af de dødes gravgaver og de såkaldte kul-
        stof 14-dateringer. Med en byggeperiode på kun ca. 300 år bliver det til
        opførelsen af ca. 8.300 stendysser om året, eller ca. 1½ færdiggjort sten-
        dysse om ugen! Året rundt og hver uge gennem ca. 300 år.
          Som bekendt tillader vort klima ikke, at man bygger stendysser hele året
        rundt. I vintermånederne stoppes anlægsarbejdet sædvanligvis af frost
        og sne. I sæsonen er derfor snarere blevet færdiggjort en stendysse hver
        anden dag. Så der er tale om en bygningsmæssig kraftpræstation simpelt
        hen uden sidestykke i vort lands historie.
          Og vel af mærke gennemført på et tidspunkt, som ligger godt 1000 år før
        egypterne startede på pyramiderne!
          Ligesom pyramiderne er stendysserne kun bygget til et mindretal af
        befolkningen.  Det  er  stenalderhøvdingenes  monumentale  gravminder.
        Som sådan vidner de om et stærkt organiseret samfund, hvor nogle mænd
        havde tilranet sig magten indenfor de lokale stammeområder.


                                   Beretningen fortsættes i næste nr. af Bavnen.
   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16