Page 2 - Bavnen 2011/3 Værløseegnens Historiske Forening

2 BAVNEN

Snogelars

Tekst og grafik af Ettie Wrangel
Selv om man ikke kan forveksle seegnen flere somre i træk, havde
hugormens takkede rygstribe med travle dage.
snogens sorte ham med de karak- Men en skønne dag hændte det, at
teristiske gule nakkepletter, så er hans geschæft kom birkedomme-
der alligevel noget sært uhyggeligt ren i Hillerød for øre, og den hu-
over de sorte ”slanger”, særligt når ede ikke den høje herre.
de optræder i mangetal… Snogelars blev indkaldt til at give
Meget må stå hen i det uvisse, når møde i Hillerød ret.
historien om manden, som blev Da tiden var inde, hankede han op i
kaldt Snogelars, skal berettes, sin sæk, og så var det på apostlenes
men sikkert er det, at sit sære navn heste - ud ad landevejen.
havde han erhvervet, Han passerede
da han indfangede mange folk på sin
snoge, dresserede vej – folk som ar-
dem og fremviste de bejdede i mark og
kunster, han lærte i skov, og alle un-
dem, rundt om på drede sig.
markeder og ved fe- ”Hvad var det mon,
ster i området mel- den vandringsmand
lem Kirke Værløse havde i sin sæk?”
og Hillerød. Hvor- Der blev gættet og
dan han så ud, hvor- gisnet uden resul-
når han levede, og tat.
om han opbevarede Men snakken gik.
sine snoge i sengehalmen vinte- Da Snogelars omsider nåede frem
ren over, aner vist intet menneske i og mødte op for birkedommeren,
dag. – Snoge har det sædvanligvis satte han sækken fra sig, og så blev
med at gå i dvale under træstød, i han afhørt. Som den ganske almin-
stendiger eller i kompostbunker delige mand fra almuen, han var,
om efteråret og først dukke frem, fik han ingen blid medfart.
når aprilsolen spreder varme. Og til sidst blev det ham for me-
Snogelars huserede her på Værlø- get.