Page 4 - Bavnen 2010/4 Værløseegnens Historiske Forening
P. 4
4 BAVNEN
var almindelig mørklægning med ovn – og hvem skulle gøre det?
sorte rullegardiner, var ikke me- Tørvene gav heller ikke meget var-
get bevendt; kun en smal stribe lys me i det store rum. Vi har mange
måtte ses. Man måtte ikke fra luften gange gjort gymnastik derhenne i
kunne se, hvor der var bebyggelse frostvejr, selv om vi kun havde tyn-
eller veje, så fjenden, englænderne, de gymnastikdragter på. Vi fik hur-
kunne orientere sig. Afsted kom vi tigt varmen, Johanne Grum, vores
på cykel op ad grusvejen til Vær- leder, var knalddygtig og forstod
løselejren og ned til Rokkedys- at sætte os i gang, så vi ikke frøs.
segården, hvor vi hentede Tove Trods de primitive forhold var vi
Margrethe. Vi havde ringet og sagt, glade for gymnastikken.
at nu kørte vi, så hun kunne være I årene 1940-45 var der nogle
klar, når vi kom – op ad den stejle strenge isvintre med meget sne.
Kildebakke – vejen er nu ændret Dengang blev vejene ikke ryddet
lidt, bakken er ikke så stejl – og som nu. En hestetrukket sneplov
ned til bagerens hjørne. Her havde kunne ikke udrette så meget som
vi aftalt at mødes med to af murer nutidens motoriserede sneplove og
Nielsens piger, Alice og Kirsten, fejemaskiner.
der var jævnaldrende med os, samt Vejen fra Lejren og ned til Paradis-
Grethe Nielsen, som senere boede gårdene måtte vi selv og naboerne
på Birkegården. Så af sted til Lille rydde så godt, vi kunne. At køre på
Værløse i mørket. Bange var vi al- cykel dér var umuligt. Altså måtte
drig, der var ikke mange trafikanter vi gå til gymnastik. Det gjorde vi
på vejen, og selv om vi skulle lige så! Det tog ca. en time at gå til Lille
forbi Værløselejren med alle de Værløse. Så en times gymnastik i
tyske soldater, er vi aldrig nogen- en kold sal og igen en spadseretur
sinde blevet forulempet af dem. på en time hjem igen. Sig ikke, at
Vi nåede afholdshotellet. Omklæd- vi var pivede!
ningen foregik på den primitive Nutidens unge vil nok have svært
teaterscene; der var nogle stole, vi ved at forstå det, men sådan var
kunne lægge tøjet på, ellers var der forholdene, og vi vidste, at det var
ingen komfort. Der var et toilet, der sådan mange steder for de unge.
somme tider var stoppet, og i frost-
perioder var vandet frosset! Frida Jarner
Som regel var salen iskold, der var
sjældent råd til at fyre i den store