Page 4 - Bavnen 2009/4 Historisk Forening Værløse

4 BAVNEN

at slå grøftekanter i det dengang køkkenurter.
nye sommerhusområde bag Værlø- Gamle Marie kunne det med have!
se Skole, kaldet Ryetlund, og svin- Når hendes vinterforråd af kartofl er
gede sin skarpe le mod græsstrå, var gravet op, så var tiden inde til
løvetand, tidsel og bynke som en at så næste års stedmoderblomster!
ungersvend trods sin ”høje alder” – Blomster? … ”Hvem ved vor man-
syntes vi da. Han var vel godt oppe ge blomster, der gror i en gammel
i tresserne - John og jeg omkring landsbyhave?”
de tredive. Marie havde mange slags rundt
Maren var en hel del ældre end om i småbede og rabatter. Særligt
Kresten, omkring de fi rs, og lands- erindrer jeg hendes forglemmigej,
bysladderen, som dengang huse- thi hun gravede en stor klynge op
rede på rigtig gammeldags maner, af sin have, som hun forærede mig.
ville med sikkerhed vide, at Kre- Jeg plantede dem i min, og stadig,
sten havde taget Maren for penge- nu snart 50 år efter, siger jeg god-
nes skyld. Tja - Hvem ved? dag og velkommen til forårets små
Selv kunne han fortælle, at han blå erindringsblomster, som jeg fi k
som ung, med bopæl her i Vær- dengang for længe siden, ganske
løse, en overgang havde arbejdet som jeg hver eneste sommer hil-
ude på Amager – var stået op kl. tre ser på blomsterbørn fra andre kære
hver hverdagsmorgen - GÅET - til venner, som nu for længst er bor-
arbejdet. Efter endt arbejdsdag var te. ”Der er Marys klokkeblomster
han GÅET hjem igen. Efter et par - Harrriets kærmindesøster osv.
timer søvn så var det ”på’en igen.” - osv.” Gamle minder i nye klæder
- Bil og cykel var fremmedord i sommer efter sommer.
hans ungdoms vår. Gamle Marie kunne bare det med
Så var der ægteparrets nabo og vor have – og hus. - Hver eneste gang,
genbo, Marie Petersen. jeg faldt i snak med hende nede ved
Gamle Marie, som hun hed i fol- havelågen langs strædet, og det var
kemunde. ofte, så skulle jeg ind og se hen-
Stor solhat, blomstret kjole og blå- des hus, se hvordan hun boede. Så
stribet forklæde og så de brune in- kom hendes bolsjedåse frem af sit
terlocker, der nåede hende helt til gemme, og jeg blev budt, mens jeg
knæene, når hun bøjede sig frem- betragtede de nyferniserede gulve
over for at betragte sine spirende og de blankpolerede møbler.