Page 5 - Bavnen 2009/1 Historisk Forening Værløse
P. 5
BAVNEN 5
De historiske foreninger i Farum og Værløse inviterer sine medlem-
mer:
Kom og vær med til at sammenfatte og skrive egnens historie
Vi planlægger at igangsætte en studiekreds omkring Furesø-egnens
historie med frivillige medlemmer fra de 2 historiske foreninger.
Indholdet i arbejdet skulle afspejle menneskenes vilkår, ophold og
virke i området fra istid til nutid. Nogle ledende ideer kunne være
naturen og topografiens rolle. Vi bor på de samme geografiske ste-
der, som vore forfædre gennem mange generationer har beboet,
men under vidt forskellige forhold.
Opgaven skal løses af en studiegruppe, der refererer til de lokalhi-
storiske foreninger. Vi vil kunne trække på erfarne amatørhistorike-
re fra foreningerne og bruge historikeren Erik Helmer Pedersen som
ekstern historisk konsulent.
Hvordan opgaven skal løses og struktureres, skal fastsættes i samar-
bejde. Vi forestiller os at begynde med et uforpligtende forbereden-
de møde med alle interesserede, hvor vi søger at fastlægge de for-
skellige arbejdsforhold og -faser.
Vi har ikke lagt os fast på målet for arbejdet, måske en udgivelse af
en lokalhistorisk bog, måske en slags digitalt opslagsværk, måske
en form for udgivelse over vore hjemmesider, måske noget helt an-
det. Omfanget af projektet beror bl.a. på, hvor mange deltagere vi
bliver.
MEN, i første omgang søger vi at samle interesserede og engagere-
de personer, der vil være med til at lægge et stykke arbejde i dels at
formulere og strukturere opgaven og dels at iværksætte og udføre
det store og spændende arbejde med at finde kildematerialet for så
at gå i gang med skrivearbejdet.
Vi håber på, at virkelig mange vil melde sig til arbejdet. Meld dig
venligst inden 1. marts 2009 til Ilse Schødt i Farum. Mail:
is@dsi.dk, tlf.: 4495 8640 eller til Flemming Holm-Larsen i Værlø-
se. Mail: flemming@holmlarsen.dk, tlf.: 4448 1560.
Venlig hilsen
Samarbejdsudvalget mellem de historiske foreninger i Farum og Værløse