Page 5 - Bavnen 2008/3 Historisk Forening Værløse
P. 5
BAVNEN 5 5
Arkæologiens Dag for børn og voksne ved
Naturskolen ved Fiskebæk
Søndag den 24. august kl.13-17
Rundvisning til nærliggende oldtidsminder,
ild og madlavning, hvad kan du finde m.m.
Naturskolen ved Fi-
skebæk
Foto:
www.vildmarksliv.dk
Naturskolen ligger meget smukt ved bredden af Furesøen og nær
nogle af egnens flotteste og mest interessante oldtidsminder, dys-
ser, vejanlæg og en stor og sjælden slibesten. På pladsen er det
muligt at afprøve og demonstrere ildslagningsteknik og tilberede
mad som i oldtiden, for eksempel at stege kød i en sydegrube.
Program og aktiviteter
Vi begynder kl.13. Der vil blive demonstreret, hvordan man lave-
de ild i oldtiden, og vi tænder bål og forbereder en sydegrube
med varme sten fra vores bål. Vi forbereder en steg og lægger
den til stegning i sydegruben. Samtidig er det muligt at se og røre
ved de mange medbragte ting, vi alle kan finde på markerne, pot-
teskår, flintflækker, stenøkse og meget andet. Tag selv jeres old-
sager med. Vi vil meget gerne se dem!
Kl.14.30 drager alle, der vil på en rundvisning, til de nærliggende
oldtidsminder, hvor der vil blive fortalt om de første mennesker
på egnen, bopladser, gravskik og meget andet.
Kl. 16 er vi tilbage igen, og stegen i sydegruben er klar til at blive
pakket ud, og med smagsprøver til dem der tør. Vi slutter kl. 17.
Anden forplejning skal man selv medbringe.
Mødested
Mødestedet er Naturskolen ved Fiskebæk. Der kan parkeres på
parkeringspladsen ved Furesøbad. Alle er velkomne.
Furesø Arkæologigruppe, Værløseegnens Historiske Forening