Page 9 - Bavnen 2007/4 Historisk Forening Værløse
P. 9

BAVNEN                                                           9


            Hvorfor hedder vejen?
                                  Kildebakken

                                      Kildebakken  i  Kirke  Værløse  hed
                                      tidligere  Kirke  Værløse-Jonstrupvej
                                      – afhængigt af, hvilken by man kom
                                      fra.  I  1956  tog  sognerådet  konse-
                                      kvensen  af,  at  forbindelsen  til  Jon-
                                      strup var afbrudt og døbte det første
                                      stykke  af  vejen:  Kildebakken.  Nav-
                                      net må dog have en langt ældre op-
                                      rindelse, nemlig som navnet på bak-
                                      ken ved kilderne.
                                      I  Geographisk-statistisk  Beskrivelse
                                      over Kjøbenhavns Amt fra 1821 be-
                                      rettes  om  kilderne  ved  bakken:
            ”Sydvest  for  Kirken  ligger  i  en  Triangel  de  tre  Kirke-Værløse
            Kilder, der vælde op af reen, hvid Sandbund.”
            Disse kilder har formentlig været en væsentlig grund til, at lands-
            byen  og  helligstedet  –  senere  træ-  og  stenkirke  -  blev  placeret
            netop her. I landsbyfællesskabets tid gav kilderne også navn til
            ”Kildetoften”, der lå sydvest for kirken og ”Kildevangen”, den
            sydlige  af  de  tre  vange  i  vangebruget.  Mod  nord  lå
            ”Skovvangen” og ind i mellem lå ”Mellemvangen”.
            Den største kilde lå ved Kildestien, som gik fra den sydlige kir-
            kegårdslåge  ned  til  en  gammel  nu  nedlagt  vej,  som  gik  ud  til
            Hjortøgård og videre til Jonstrup.  Gamle folk på egnen har for-
            talt, at folk i byen hentede vand fra kilderne, før der blev indlagt
            vand på kirkegården. Det fortælles, at kilderne holdt op med at
            løbe, da Bogøgårdsværket blev etableret i 1925. Herefter blev de
            brædder, der lå omkring kilderne, fjernet og afløbsgrøften mod
            Bundså sløjfet.
            Kildebakken er nu det  eneste navn, der vidner om  de tidligere
            kilder i området.
                                                            Gurli Thuneby
   4   5   6   7   8   9   10   11   12