Page 8 - Bavnen 2007/3 Historisk Forening Værløse

8 BAVNEN

Lidt om dåb og overtro omkring barnets køn
Mens disse linjer skrives, ved vi endnu ikke, hvad Danmarks yngste prin-
sesse kommer til at hedde. Men vi tør godt spå, at hun vil få flere fornavne –
og til gengæld intet efternavn. I løbet af 1800-tallet steg antallet af navne
voldsomt i den kongelige familie, og en af de meget velforsynede var Chri-
stian d. 9´s datter, Aleksandra, der blev dronning af England. Hun bar også
fornavnene: Caroline, Marie, Charlotte, Louise og Julie. På den tid blev de
”historiske navne” moderne, fx Dagmar, Thyra, Ingeborg og Margrethe.
Mon ikke mindst et af disse bliver givet videre til den lille nye prinsesse?

Symbolsk fremstilling af Ma-
rias bebudelse. Jaget af eng-
len, som fører hundene
(Barmhjertigheden og Fre-
den) i bånd, søger enhjørnin-
gen (Jesus Kristus) sin til-
flugt i jomfruens skød. Bille-
det er gengivet fra
”Lucidarius – En Folkebog
fra Middelalderen” s. 144
ved Johannes Knudsen.

I middelalderen var det særdeles vigtigt, at nyfødte børn blev døbt hurtigt,
for døde de inden dåben, kom de i Helvede. Helvede var delt i tre, det ne-
derste, hvorfra der intet løsen var til Himmerige. Det mellemste var til de
”ukristnede børn”, hvorfra der heller intet løsen var, men hvor den værste
pine var, at de ikke måtte se Guds åsyn. Det øverste var Skærsilden, hvorfra
der var løsen – alt efter hvor mange synder, den enkelte havde begået. I
bondesamfundet var der også en udbredt overtro om, at så længe barnet var
udøbt, kunne det blive byttet til en hæslig ”skifting” af overnaturlige væse-
ner. Selv om ”de ukristnede børns helvede” ikke indgår i folkekirkens lære i
dag, døbes meget svagelige nyfødte hurtigst muligt efter fødslen
(medmindre forældrene er imod dette).
I dag vil de fleste vordende forældre sige, at barnets køn er ligegyldigt,
bare det er sundt og velskabt. Men sådan har det ikke altid været: Drenge-
børn har været højst i kurs – og er det den dag i dag rundt omkring i verden.
Men hvordan får man drenge? På Lemvig-egnen mente man, at det ville