Page 7 - Bavnen 2006/4 Historisk Forening Værløse

BAVNEN 7
Julemærker - bondens vejrudsigt.

Jul og nytår er overgangstid fra et år til et andet, og derfor har juleti-
den ofte været brugt til at tage varsler om det kommende år. I 1800-
tallets bondesamfund var en af de vigtige forudsigelser ved juletid
om vejret. I et erhverv, hvor vejr og vind spillede en stor rolle for
udbyttet af arbejdet, var vejrvarsler af stor betydning for bonden -
ikke mindst til planlægning af årets arbejde.

l Julen begyndte den 25. december og fortsatte i 12 dage - til og med
Helligtrekongersaften 5. januar. På hver af disse dage tegnede bon-
den en cirkel på en af stuens loftsbjælker. To gange om dagen i de
12 dage registrerede bonden vejret ved at farve cirklen med kridt,
hvis vejret var dårligt og lade den stå ufarvet, hvis vejret var godt.
Forskellige egne i landet havde forskellige måder at tegne vejret ind
på, men resultatet var det samme - en liste over vejret i de 12 jule-
dage - også kaldet julemærker.

Julemærker fra
Gadekærshuset

Hver af juledagenes vejr svarede til vejret en måned i det følgende
år, således at 25. december viste vejret i januar, 26. december viste
vejret i februar og så fremdeles. Bonden havde på den måde en vejr-
udsigt for hele det kommende år, så han kunne planlægge sit arbej-
de med såning, høst m.v. Cirklemes to dele svarede til første og an-
den halvdel af måneden. Disse forudsigelser blev oftest kombineret
med andre vejrvarsler med udgangspunkt i fugletræk, vinde, fisk
eller lignende, således at julemærkerne gav mulighed for den over-
ordnede planlægning, mens de øvrige varsler forklarede vejrets dag-
lige omskiftelighed.
Susanne Krogh Jensen