Page 2 - Bavnen 2003/1 Historisk Forening Værløse
P. 2
2 BAVNEN
Vi kan i år glæde os til at få besøg af dr. phil. Karl-Erik
Frandsen, som er leder af Institut for Historie på Køben-
havns Universitet. Om det drejer sig om København eller
Warszawa, landbrug eller krigsførelse, dansk studehan-
del eller administrativ opdeling igennem tiden, så er
Karl-Erik Frandsen på hjemmebane.
Men vi skal høre om noget ganske andet, et nyere forsk-
ningsprojekt, som hører til en af historiens dystre sider:
Pesten. I 1711 rasede den forfærdelige pest for sidste
gang i Danmark. Den begyndte i Helsingør i efteråret
1710, hvor 1/3 af byens indbyggere døde. Den fortsatte i
sommeren 1711 i København, hvor dødeligheden var
lige så stor som i Helsingør. I efteråret l 711 hærgede
pesten Amager, hvor henved halvdelen af alle mennesker
døde.
Pesten kom også til Værløse i begyndelsen af september
1711, men her døde der trods alt »kun« 36 personer, og
de var tilmed meget ujævnt fordelt indenfor sognet. Det
mest mærkelige er imidlertid, at pesten faktisk standsede
i Værløse. Der var ikke pest i hverken Farum eller Slags-
lunde, men rigtignok i Jørlunde og muligvis også i Gan-
løse.
Karl-Erik Frandsen tager hul på et helt nyt kapitel i
Værløses historie med sit foredrag: Pesten standsede i
Værløse. I foredraget vil Karl-Erik Frandsen fremlægge
og diskutere disse besynderlige forhold. GT