Page 6 - Bavnen 1996/4 Historisk Forening Værløse
P. 6
BAVNEN side 6
EFTERÅRSSTORMEN PÅ MOSEGAARDEN
På et tidspunkt, hvor der tales og skrives meget om Værløse Museums
fremtid, bl.a. i den foreliggende kommuneplanberetning for 1996, kan det
måske være en passende anledning at fortælle lidt om en begivenhed, som
i princippet fik afgørende betydning for museets placering og indretning
på Mosegaarden for snart 30 år siden.
Forud gik en tid fra 1953-1969, hvor museet måtte klemme sig sammen
et helt andet sted, nemlig i et par lokaler i den nedlagte, nedrivningstruede
landsbyskole i Værløse, men det er sådan set en helt anden historie.
Da det blev alvor med skolens nedrivning fik foreningen en midlertidig
tilladelse til at flytte de ophobede museumsgenstande og arkivalier til
Mosegaarden, som kommunen havde købt i 1963.
I en avisartikel fra tiden (20/3 1969) kan man bl.a.Iæse følgende:
"Nogle medlemmer i Historisk Forening har lagt loft over kostalden og
indrettet udstillingslokaler med indlagt elvarme, så der kan holdes en kon-
stant temperatur ... Materialerne til denne ombygning er blevet betalt af
kommunen, hvorimod arbejdet er udført vederlagsfrit af nogle af medlem-
merne. Det har længe været på tale at få Mosegaarden revet ned,
bygningerne er gamle og ligger i vejen. Men da efterårsstormen i oktober
1967 ødelagde en del af stråtaget på stuehuset og væltede et gammelt
piletræ, så det knuste et stykke af en af en af længerne, bevilgede kom-
munen 23.000 kroner til reparation af stuehusets tag, hvorimod to af de
gamle længer blev dømt til nedrivning."
På dette tidspunkt meldte Frilandsmuseet sig med tilbuddet om opbe-
varing af den delvis ødelagte vestlænge samt portlængen mod syd med
henblik på en senere genopførelse ved Sorgenfri, hvor man manglede en
gård opført efter nordsjællandsk byggeskik. Derfor var det også et ønske,
at stuehuset og gårdens brolægning fulgte med på et senere tidspunkt,
mens taldlængen fra 1925 var uinteressant, fordi den var for ny.
Om materialerne til de to længer fortsat ligger i depot og venter på den
tredie længe vides ikke, men som alle kan se, ligger den endnu, hvor den
blev opført i 1794.
Som det fremgår af beretningen i 1995-årsskriftet (1 årets løb) truede
nedrivningsplanerne i nogle år. Også efter, at der blev givet statsaner-
kendelse til "kostaldmuseet" i 1970 ! Først i 1972 bekvemmede kommu-
nalbestyrelsen sig til at lade resterne af Mosegaarden stå og gøre den til
permanent museum under Historisk Foreningens ledelse.