Page 6 - Bavnen 1996/4 Historisk Forening Værløse
P. 6

BAVNEN                                                        side 6

           EFTERÅRSSTORMEN PÅ MOSEGAARDEN

           På et tidspunkt, hvor der tales og skrives meget om Værløse Museums
           fremtid, bl.a. i den foreliggende kommuneplanberetning  for 1996, kan det
           måske være en passende anledning at fortælle lidt om en begivenhed, som
           i princippet fik afgørende betydning for museets placering og indretning
           på Mosegaarden for snart 30 år siden.
              Forud gik en tid fra 1953-1969, hvor museet måtte klemme sig sammen
           et helt andet sted, nemlig i et par lokaler i den nedlagte, nedrivningstruede
           landsbyskole i Værløse, men det er sådan set en helt anden historie.
              Da det blev alvor med skolens nedrivning fik foreningen en midlertidig
           tilladelse til at flytte de ophobede museumsgenstande  og arkivalier til
           Mosegaarden, som kommunen havde købt i 1963.
              I en avisartikel fra tiden (20/3 1969) kan man bl.a.Iæse følgende:
           "Nogle medlemmer i Historisk Forening har lagt loft over kostalden og
           indrettet udstillingslokaler med indlagt elvarme, så der kan holdes en kon-
           stant temperatur ... Materialerne til denne ombygning er blevet betalt af
           kommunen, hvorimod arbejdet er udført vederlagsfrit af nogle af medlem-
           merne. Det har længe været på tale at få Mosegaarden   revet ned,
           bygningerne er gamle og ligger i vejen. Men da efterårsstormen i oktober
            1967 ødelagde en del af stråtaget på stuehuset og væltede et gammelt
           piletræ, så det knuste et stykke af en af en af længerne, bevilgede kom-
           munen 23.000 kroner til reparation af stuehusets tag, hvorimod to af de
           gamle længer blev dømt til nedrivning."
              På dette tidspunkt meldte Frilandsmuseet sig med tilbuddet om opbe-
           varing af den delvis ødelagte vestlænge samt portlængen mod syd med
           henblik på en senere genopførelse ved Sorgenfri, hvor man manglede en
           gård opført efter nordsjællandsk byggeskik. Derfor var det også et ønske,
            at stuehuset og gårdens brolægning fulgte med på et senere tidspunkt,
           mens taldlængen fra 1925 var uinteressant, fordi den var for ny.
              Om materialerne til de to længer fortsat ligger i depot og venter på den
           tredie længe vides ikke, men som alle kan se, ligger den endnu, hvor den
           blev opført i 1794.
              Som det fremgår af beretningen i 1995-årsskriftet (1 årets løb) truede
            nedrivningsplanerne  i nogle år. Også efter, at der blev givet statsaner-
           kendelse til "kostaldmuseet" i 1970 ! Først i 1972 bekvemmede kommu-
            nalbestyrelsen sig til at lade resterne af Mosegaarden stå og gøre den til
            permanent museum under Historisk Foreningens ledelse.
   1   2   3   4   5   6   7   8